Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt

Udgivet den 03-05-2024  |  kl. 08:17  |  

Netcompany har fredag morgen fremlagt regnskab for første kvartal. Her er overblikket:

* Forventningerne til året blev fastholdt, og samtidig lancerer Netcompany et aktietilbagekøbsprgram på 250 mio. kr., der skal løbe frem til 12. august.

* Netcompany kan meddele, at selskabet har vundet en "signifikant" kontrakt i Storbritannien, der løber i op til fem år. Omsætningen herfra ventes at materialisere sig fra andet halvår af 2024.

* Indtjeningen overraskede positivt i kvartalet, og den justerede driftsindtjening endte i årets første tre måneder på 247,1 mio. kr. Her var der blandt analytikerne ventet 236 mio. kr. mod 242 mio. kr. i samme kvartal året forinden. Også marginen endte over det ventede. Også bundlinjen viste sig bedre end ventet med et overskud på 92,5 mio. kr. mod ventet 90 mio. kr. Der var dog tale om en nedgang fra sidste år.

* Toplinjen skuffede en smule i forhold til analytikernes forventninger. Netcompany var i første kvartal blandt andet ramt af færre arbejdsdage på grund af påskens placering, og det trak ned med omkring 3 pct.point, meddeler selskabet. Det ventes dog at blive opgjort ved tilsvarende flere arbejdsdag i andet kvartal.

Tabel over Netcompanys regnskab for første kvartal:

Mio. kr. Q1 '24 Q1 '24 (e) Q1 '23 FY '24 (e) FY '23
Samlet omsætning 1598,1 1608 1540 6680 6078
Omsætningsvækst 3,8 4,4 12,3 10,0 9,6
Samlet justeret EBITDA 247,1 236 242 1120 901
Samlet justeret EBITDA margin (%) 15,5 14,7 15,7 16,8 14,8
Resultat efter skat 92,5 90 103,3 509 304

(e) = estimater er baseret på gennemsnitværdier indsamlet af Netcompany den 22. april blandt 9 analytikere.

Netcompanys forventninger til 2024:

Pct. Ved Q1 '24 Ved FY '23
Omsætningsvækst 7-10 7-10
Justeret EBITDA-margin 15-18 15-18

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  main text❯