Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 12:57  |  

Den svenske krone er i vælten i valutamarkedet onsdag, efter at den svenske centralbank, Riksbanken, om formiddagen valgte at sænke sin toneangivende rente til 3,75 pct. fra 4,00 pct.

Banken mener, at inflationen nærmer sig målet, samtidig med at konjunkturen er svag, og hvis udviklingen fortsætter, kan renten sænkes yderligere to gange i løbet af andet halvår, fremgår det af en meddelelse fra banken.

Selv om rentenedsættelsen var ventet, var den umiddelbare reaktion en svækkelse af den svenske krone til 11,76 svenske kr. per euro fra 11,70 svenske kr. før rentemeddelelsen. Efterfølgende har kronen genvundet noget af det tabte til 11,7122 svenske kr. per euro.

Over for den danske krone blev den svenske hen over formiddagen svækket til 0,6371 kr. fra 0,6390 kr. før rentemeddelelsen.

I de mere globale valutakryds, hvor opmærksomhed er rettet mod tempoet og timingen af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ses en styrkelse af dollar over for yen og euro.

Chef for centralbankens afdelingen i Minneapolis, Neel Kashkari, sagde tirsdag aften, at det er for tidligt at erklære, at inflationen definitivt er gået i stå.

- Det mest sandsynlige scenario er, at vi bliver siddende her i en tidsperiode, sagde Neel Kashkari ifølge Bloomberg News.

Dollar koster onsdag tidlig eftermiddag 155,34 yen mod 155,16 yen onsdag morgen og 154,42 yen tirsdag eftermiddag.

Samtidig koster euro 1,0752 dollar mod 1,0742 dollar onsdag morgen og mod 1,0778 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder
12:21 Goldman Sachs ser det globale fedmemarked vokse til 130 mia. dollar i 2030
11:43 Obligationer/middag: Uventet høj inflation i eurozonen sender renten højere
11:42 Aktier/middag: Aktiesalg sender Torm baglæns mens Mærsk har endnu en god dag efter ratetal
11:24 Renterne går i vejret efter overraskende høje inflationstal
11:21 Økonomer frygter ikke at højere end ventede inflationstal afsporer rentenedsættelse fra ECB
11:05 De europæiske forbrugerpriser stiger uventet i maj
11:02 ECB's Panetta advarer mod at udskyde rentenedsættelse
09:47 NKT gennemfører salg af Photonics til højere slutpris
09:14 Aktier/åbning: Aktiesalg sender Torm baglæns i afdæmpet marked
09:07 Torms hovedaktionær sætter næsten 7 mio. aktier til salg - aktien falder
09:07 Mærsk kan se spotraterne fortsætte kraftigt i vejret
08:53 De franske forbrugerpriser steg mindre end ventet i maj