FirstFarms A/S sælger 238 hektar for 12 mio. kr.

Udgivet den 15-12-2020  |  kl. 15:05  |  

FirstFarms A/S har i dag underskrevet endelig salgsaftale (SPA) på 238 hektar. Aftalen er gennemført med baggrund i betinget salgsaftale på samlet 1.675 hektar jord i Vestrumænien (selskabsmeddelelse nr. 15 af 9. juni 2020). Der er tidligere solgt 618 hektar (selskabsmeddelelse nr. 28 af 12. oktober 2020), og der er således samlet solgt 856 hektar.

Den samlede salgspris forventes at udgøre 85 mio. kr. Den resterende del forventes gennemført i trancher over de kommende 10 måneder. Den i dag gennemførte tranche udgør 12 mio. kr.

Avancen ved det samlede salg forventes at påvirke EBIT med 40 mio. kr. Halvdelen af salget er gennemført. Det resterende salg forventes derfor at påvirke EBIT med 20 mio. kr. i 2021.

Med det samlede salg styrkes FirstFarms' likvide beredskab med 85 mio. kr.

Anders H. Nørgaard udtaler: "Jeg er tilfreds med, at vi har realiseret næste etape af salget af jorden i Vestrumænien. Vi får realiseret og synliggjort en del af merværdierne fra vores jordportefølje, hvor jorden er bogført til anskaffelsespris.".

I regnskabet for 2019 havde FirstFarms en bogført jordværdi på 346 mio. kr. (9.200 hektar) med en vurderet dagspris på 615 mio. kr. Jordstrategien vurderes løbende i de enkelte områder, og hvorvidt jorden skal drives, udlejes eller sælges.

Jorden er købt i 2007-2008 og har været drevet af FirstFarms de seneste 5 år.

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5% af FirstFarms' samlede omsætning. Der har været fokus på udvikling af jordporteføljen, og driftsresultaterne har ikke været tilfredsstillende. Som en væsentlig del af FirstFarms' forretningsmodel er jordporteføljen blevet værdiforøget i form af omfattende grøftning, jordbytte samt forbedring af jordstrukturen.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S


For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87


Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

                                             

Vedhæftet fil

(31) FF sælger 238 hektar jord

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk