Pandora-aktien i højeste niveau siden november 2018

Udgivet den 09-07-2020  |  kl. 11:25  |  

Pandora-aktien ligger torsdag middag i det højeste niveau siden november 2018 og er siden bunden i marts i år, da coronausikkerheden toppede, og verdenen lukkede ned, er kursen fordoblet.

Aktien stiger tirsdag med knap 6 pct. til 400 kr. Den 16. marts i år bundede aktien i 195,20 kr. og er således mere end fordoblet siden da.

Smykkeselskabet meldte sent onsdag, at driftsresultatet før restruktureringsomkostninger i andet kvartal ventes at lande omkring break-even, hvor der hidtil var estimeret et "betydeligt negativt resultat".

Meldingerne om både salget og driftsindtjeningen er bedre end frygtet, lyder vurderingen fra Per Fogh, der dækker Pandora for Sydbank.

Den samlede udsalgsvækst og organiske vækst viste i andet kvartal et fald på cirka 40 pct., og det er bedre end konsensusestimaterne i markedet, der ifølge Per Fogh lå omkring et fald på 50 pct., og analytikerens egne estimater lå en smule lavere endnu.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯