Tivoli suspenderer sine forventninger til resultat for 2021 pga. usikkerhed om kompensation

Udgivet den 16-04-2021  |  kl. 13:27  |  

Tivoli suspenderer sine forventninger til resultat for 2021 pga. usikkerhed om kompensation

Tivoli suspenderer nu midlertidigt de resultatforventninger til 2021, som virksomheden udmeldte i forbindelse med virksomhedens årsrapport for 2020, hvilket var et underskud før skat i niveauet 75 - 100 mio. kr. Dette sker fordi der er væsentlig usikkerhed omkring den kompensation for faste omkostninger som Tivoli kan opnå.

Tivolis aktiviteter i 2021 vil være påvirket af corona-pandemien samt de tilhørende restriktioner, hvilket indebærer at Tivoli er omfattet af hjælpepakkerne vedrørende kompensation af faste omkostninger.

I den nyeste bekendtgørelse for kompensation af faste omkostninger for perioden 1. marts 2021 og frem, er reglerne omkring den maksimale støtte som virksomhederne kan få, ændret i forhold til tidligere offentliggjorte bekendtgørelser. Derudover skal det blandt andet afklares i hvilken udstrækning bekendtgørelsen har yderligere konsekvens med tilbagevirkende kraft, og om ændringerne kan positivt mitigeres ved andre omlægninger. Tivoli har været og er i dialog med myndighederne omkring opgørelsen af kompensation for faste omkostninger.

Der er dermed usikkerhed omkring, hvordan kompensationen skal opgøres, særligt i forhold til støtteloftet. Denne usikkerhed kan påvirke Tivolis kompensation meget betydeligt og på denne baggrund suspenderer Tivoli sine resultatforventninger.

Tivolis tidligere forventninger for 2021 var en omsætning i niveauet 600-700 mio. kr., hvilket er ca. 40% under det normale niveau - og et underskud før skat i niveauet 75 - 100 mio. kr. Tivolis forventninger til omsætningen og omkostningerne er fortsat på niveau med tidligere, men der er væsentlig usikkerhed omkring størrelsen af den forventede kompensation for faste omkostninger jf. ovenstående omtale. I de tidligere resultatforventninger udgjorde kompensation for faste omkostninger ca. 65 mio. kr.

Når det er muligt for Tivoli at lave et nærmere skøn for kompensation for faste omkostninger, så vil Tivoli opdatere sine resultatforventninger.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                               Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand                   Adm. direktør

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk


 

Vedhæftet fil

Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 4 - Tivoli suspenderer sine forventninger midlertidigt

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering
08:52 Obligationer/åbning: Renten falder fra start - fokus på amerikanske taler
08:50 Analytiker ser Demant-aktien underpræstere mandag efter afdæmpet start på året
08:07 Aktier/tendens: Skuffende takter fra Demant - løftede kursmål efter fredagens regnskaber
08:00 Antallet af tvangsauktioner er fortsat lavt i april
07:58 Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne
07:31 Demant fastholder forventningerne efter første kvartal
07:04 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på usikkerhed om konflikten i Gaza
06:55 Sådan går det Mærsks asiatiske peers mandag
06:49 Obligationer/tendens: Rolig mandag med fokus på aftenens amerikanske taler