Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 13:55  |  
Maersk

Det bliver med et enormt antal aktionærer i ryggen, når Mærsk-rederiet Svitzer i næste uge for første gang kan ringe med klokken på børsen som et selvstændigt noteret selskab.

Det skyldes, at alle aktionærer i A.P. Møller-Mærsk automatisk får aktier i slæbebådsrederiet Svitzer, når det bliver udskilt fra koncernen.

- Vi bliver født med over 100.000 aktionærer, konstaterer Kasper Nilaus, der er topchef i Svitzer.

Og netop det faktum, at Svitzer skal stå til ansvar for de aktionærer alene frem for i en koncern, bliver den største forandring fremadrettet for rederiet, der har mere end 190 år på bagen.

- Den største forandring er ejerskabet, hvor vi går fra at være en del af A.P. Møller-Mærsk, der driver integreret containerlogistik, og så til at være ejet af en bred portefølje af aktionærer, siger topchefen.

Aktionærerne kommer ved udgangspunktet til at tælle en god blanding af private og institutionelle investorer. Hertil vil A.P. Møller Holding, der er storaktionær i A.P. Møller-Mærsk, også være storaktionær i den udskilte selskab.

DEN ENKELTE MÅ TAGE STILLING

Ifølge Kasper Nilaus følger der med den situation en opgave i at forklare aktionærerne, hvad de får som ejere af et slæbebådsrederi, da investorerne oprindeligt har investeret i den samlede koncern.

- Vi får de her utroligt mange forskellige aktionærer, som får aktier proportionelt med, hvad de ejer i Mærsk. Så må hver enkelt gøre op med sig selv - om det er en privat eller en stor institutionel aktionær - gøre op med sig selv, om de vil holde på os, om de ser værdi, og om vi passer ind i deres risikoprofil, siger topchefen.

- Vi er ude for at fortælle vores historie som ledende i vores industri, en del af havnenes infrastruktur og som et selskab, der skal vokse med markedet, lyder det videre.

I forbindelse med noteringen foreslås det, at aktionærerne i A.P. Møller-Mærsk modtager to aktier i Svitzer Group per Mærsk-aktie af nominelt 1000 kr.

For Mærsk-aktierne betyder det desuden, at de vil falde tilsvarende, når udskillelsen finder sted.

- Der sidder sikkert nogle af Mærsks nuværende investorer, som måske skal ud at sælge, men det er naturligt, konstaterer Kasper Nilaus.

- Vi skal bare fortsætte med at eksekvere på vores strategi, blive ved med at levere resultater, og fortsætte på vores rejse, hvor vi vokser og skal betale et markant udbytte. Vi skal være en god solid stabil aktie med udbytte hvert år. Hvis man synes, det passer ind, kan man holde sin aktie eller købe flere, siger han videre.

INGEN TIDSHORISONT

A.P. Møller-Mærsk har tidligere skilt sig af med sit boreselskab Maersk Drilling ved at børsnotere selskabet for sig selv, og dermed er der et skæbnefælleskab med Svitzer. Ifølge Kasper Nilaus stopper sammenligningen mellem de to selskaber dog også lige akkurat ved børsnoteringen.

- Processen er den samme med spaltning, derudover er vi bare meget forskellige virksomheder. Vi er i forskellige industrier. Man kan sammenligne måden, det skete på, men man kan ikke sammenligne dem som virksomheder, siger han og uddyber, at det også gælder for det videre forløb.

Maersk Drilling endte med at fusionere med amerikanske Noble Corporation og er siden blevet pillet af den danske børs. Den slags planer ligger ikke i skuffen hos Svitzer, der dog er åben for at skulle foretage "værdiskabende opkøb", lyder det fra topchefen.

A.P. Møller Holding, som ejer cirka 41,5 pct. af aktierne i Mærsk, har forpligtet sig til ikke at afhænde sin forventede aktiebeholdning i Svitzer inden for det første år, dog med forbehold for visse sædvanlige undtagelser, har Mærsk tidligere oplyst. Det var den samme procedure, der blev benyttet, da boreselskabet blev sendt på børsen i 2019.

EN DEL AF STRATEGI

Udskillelsen af både Maersk Drilling og Svitzer sker som en del af Mærsks strategi om at være en integreret transportselskab frem for et konglomerat.

Strategien blev lanceret tilbage i 2016, og siden er også Maersk Oil blevet solgt. Hertil er Maersk Tankers og Maersk Supply Services begge solgt til A.P. Møller Holding, som Mærsk-familien kontrollerer. Tilbage står kun Maersk Container Industry, som er forsøgt solgt, men det gik i vasken.

Beslutningen om at udskille Svitzer ligger alene hos bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk, men ifølge Kasper Nilaus sker det på et fint tidspunkt.

- Vi har styr på forretningen, og vi har vist, at vi kan skabe værdi. Vi er robuste og anderledes end shipping, fordi vi har en anden risikoprofil, siger han.

Svitzer forventer at bliver noteret selvstændigt på Nasdaq Copenhagen den 30. april. Udskillelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling fredag 26. april.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering