AKTIER: Indeks 400 står for fald - Vestas-problemer i fokus

Udgivet den 03-01-2006  |  kl. 08:46  |  

Det danske aktiemarked startede med en kursfest, da C20-indekset mandag steg næsten 6 point (1,5 pct.) og dermed er meget tæt på de "magiske" 400. Den positive stemning skyldes primært en høj likviditet, da der er mange pensionsmidler, som skal geninvesteres i det danske aktiemarked.

Børserne i både New York og London var lukket i går, mens olieprisen holder sig over 61 USD pr. tønde. Uden store retningspile fra udlandet ventes markedet at ville runde indeks 400 som følge af den høje likviditet og gode stemning.

Netop som en række store ordrer hen over jul og nytår har løftet kursen på Vestas’ aktier, bekræfter vindmølleproducenten nu, at problemer med så vigtig en komponent som gear fører til, at gear-lejerne skiftes ud på samtlige 30 møller i en britisk havmøllepark, skriver Børsen.

I forvejen har Vestas haft meget store, trecifrede millionomkostninger til komponentudskiftninger og reparationer på havmølleparken på Horns Rev, hvor der også anvendes 2 megawatt-møller.

Nordens største bank bøjer sig nu i kampen om de attraktive kunder, der handler værdipapirer via bankens netbank, skriver Berlingske Business. Der er billigere priser på vej, fordi Nordea ikke kan sidde en prissammenligning overhørig, der udstiller Nordea som en af landets allerdyreste, når det drejer sig aktiehandel.

Jyllands-Posten skriver, at salget af TDC kan løbe ind i forsinkelser. De fem internationale kapitalfonde, der i november bød knap 76 mia. kr. for den danske telegigant, har sat skæringsdatoen 12. januar for udløb af tilbuddet om at veksle hver TDC-aktie til 382 kr. Men den køreplan kan ende i grøften, fordi det langt fra er nogen let sag at få kontakt til de mere end 84.000 ejere.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst