Jyske Bank: Opgradering til Brasilien

Udgivet den 18-05-2007  |  kl. 08:54  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til Nye obligationsmarkeder:

• Overraskende høje løntal fra Ungarn
• BNP for 1. kvartal kom ud på 2,6 % i Mexico
• Opgradering til Brasilien fra Standard & Poors
• Hugo Chavez trækker i land og Venezuela bliver sandsynligvis i IMF

Siden vi forlod markedet onsdag eftermiddag er der sket en del. Brasilien er blevet opgraderet af S&P g lokalgælden er nu investment grade. De brasilianske aktiver er således steget yderligere. Venezuelas præsident Hugo Chavez skulle have trukket i land, og det ser ud til, at landet forbliver i IMF. Dette er positivt, da det ellers kunne have startet en teknisk konkurs af landets obligationsgæld.

Lønningerne løber noget løbsk i Ungarn og væksten gør ned i tempo i Mexico. Selvom der af og til duk-ker en dårlig historie op i EM, så er hovedparten af historierne positive, og dette kombineret med den fortsat høj globale likviditet gør, at vi fastholder vores købsanbefalinger i flere lande.

Østeuropa

Ungarn

Lønningerne for marts måned lå en del over markedets forventninger på 6,0 %. De kom ud på 8,4 %. Disse meget høje tal kan måske få centralban-ken til at vente lidt med at trykke på aftrækkeren hvad angår rentenedsættelser. Vi forventer dog fortsat at rentenedsættelserne starter i år, men at nok først sker engang i starten af efterårsmånederne.

Rentekurven er inverteret de seneste dage, hvilket godt kan undre efter sådanne stærke tal. Vi fastholder vores anbefaling om salg af korte obligationer og køb af 10-årige obligationer.

Latinamerika

Mexico

BNP for 1. kvartal kom ud på 2,6 % å/å, hvilket var på linje med forventningerne. Det er den laveste vækst siden 4. kvartal 2005. Vi får først opdelingen på underkomponenter på efterspørg-selssiden den 15. juni. På udbudssiden var det imidlertid som ventet industrien, der trak væksten ned, idet aktiviteten i fremstillingssektoren, der er meget eksportorienteret og derfor yderst følsom overfor amerikansk økonomi, faldt med 0,1 % å/å. Byggeriet voksede kun med 2,1 % å/å mod 6,9 % i 2006, hvilket især skyldes, at der er langt færre offentlige byggeprojekter end sidste år, der var et valgår. Samtidig skuffede landbruget med en vækstrate på kun 0,2 % å/å. Det er dog vigtigt at erindre, at landbrugssektoren udviser meget volatile vækstrater. Den ikke eksportvendte del af økonomien holder dog stadig hånden under den mexicanske økonomi, idet ser-vicesektoren voksede 3,7 % å/å.

Tallene var alt i alt på linje med forventningerne og bekræfter, at afkølingen i amerikansk økonomi har smittet af på Mexico. Vi venter dog en bedring i 2. halvår, hvilket er baseret på en forventning om, at den amerikanske økonomi vil genvinde lidt af sin styrke.

Brasilien

S&P leverede en opgradering til Brasilien sidst på dagen onsdag. Den indenlandske gæld blev op-graderet med 2 trin til BBB fra BB+, mens den udenlandske gæld blev opgraderet med et trin til BB+ fra BB. Den indenlandske gæld er således på investment grade. Lidt overraskende fastholder S&P outlook på positivt. Dette må siges at være relativt aggressivt, men de understregede, at de kan se Brasilien i investment grade på mellem-langt sigt. Samtidig lagde S&P vægt på, at det der kunne bringe Brasilien en ekstra klasse op er begrænsning af budgetunderskud og en skattereform. Fundamentalerne ser positive ud, men vi ville dog gerne se fremskridt indenfor finanspoli-tik. Der er stadig mange reformer, der venter på at blive taget fat på. Reaktionen i markedet var at USDBRL for alvor brød de 2,00, og vi handler nu i 1,95. Så på få dage er BRL styrket med 3,2 % overfor USD. De lokale renter fortsætter med at falde og renten på Brazil 12,5 % 2016 er nu i 8,4 %. Denne lå i starten af april i ca. 10 %. Udstedelser i kernevaluta har dog i en tid handlet som om ratingen var BB+.

Vi fastholder vores købsanbefaling. Selvom det er gået meget stærkt på det seneste, understøtter den globale stemning og det fortsatte kommercielle og finansielle inflow investeringscasen.

Venezuela

Det forlyder, at Hugo Chavez har skrinlagt planerne om at trække landet ud af IMF. En udmel-delse af IMF ville betyde en teknisk default, og det er usandsynligt, at præsidenten har været klar over dette. Efter en meget svær periode med spændudvidelse på 30bp til 250bp. ligger kredit-spændet nu i 237bp. Siden januar er kreditspæn-det i EMBI Global Diviersified udvidet fra 180bp. og er et af de meget få lande i universet, der har leveret negative afkast i år. Afkastet er på -2,06 %.

Colombia

Der er i dag centralbankmøde i Coloimbia, hvor konsensus ligger til endnu en renteforhøjelse på 25 basispoint til 8,75 % Centralbanken er tvunget til at hæve renten, da inflationen ikke blot ligger over målsætningen på 3,5-4%, men samtidig er stigende. 12 måneders inflationen er her fire måneder inde i 2007 oppe på 6,25 %. Den colombianske peso ligger meget stærkt og har brudt 2000 overfor USD – blandt andet på forventninger om flere renteforhøjelser. Den stærke peso vil fremadrettet være med til at dæmpe inflationen, men vi vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst