Stigende tendens i antallet af opholdstilladelser.

Udgivet den 20-06-2013  |  kl. 09:05  |  

Der blev givet 57.179 opholdstilladelser fra andet kvartal 2012 til og med første kvartal 2013. Det oplyser Danmarks Statistik.

Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste rullende år på det højeste niveau siden andet kvartal 2009. Der har været en tydelig stigende tendens i løbet af det seneste år, og det nuværende niveau ligger omkring 4.000 højere end perioden andet kvartal 2011 til første kvartal 2012. I første kvartal 2013 blev der givet 14.318 opholdstilladeler. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Det giver derfor god mening at fokusere på det samlede antal opholdstilladelser, der er blevet givet i seneste årsperiode for at få et klarere billede af den nuværende tendens.

Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/17088

Udgivet af: NPinvestordk