Obligationer/tendens: Stille åbning i sigte

Udgivet den 25-05-2012  |  kl. 07:23  |  

Nationalbanken sænkede torsdag renten med 0,10 pct.point, og der vil fredag være fokus på eventuelle meldinger om den fortsatte udvikling, da det ifølge flere finanshuse, og Nationalbanken selv, ikke er usandsynligt, at renten kan få endnu et hak nedad.

Desuden vil der endnu engang være fokus på nyheder fra de gældsplagede lande i Sydeuropa, som torsdag sendte renten på den amerikanske 10-årige statsobligation ned, og formentlig kan gøre det samme ved den danske af slagsen fredag i investorernes jagt på "sikker havn-investeringer." Fra åbningen ventes renten herhjemme dog at åbne nogenlunde uændret.

En god stemning på det danske obligationsmarked torsdag forsvandt i løbet af dagen som dug for solen, og så lukkede den toneangivende danske statsobligation med løbetid på 10 år, 3-21eren, med en rente på blot 1,26 pct. - et basispoint højere end onsdagens lukkeniveau.

Der er en relativt stille dag i vente på nøgletalsfronten, hvor den tyske forbrugertillid for juni, som kommer klokken 8.00 fredag morgen, og Michigan-forbrugertillidsindikatoren for maj, som ventes klokken 15.55 i eftermiddag, vil tage en del af investorernes fokus.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA