Dong Energy køber partner ud af tre hollandske vindprojekter

Udgivet den 20-12-2013  |  kl. 11:15  |  

Dong Energy har købt sin joint venture partner SSE ud af tre hollandske offshore vind udviklingsprojekter. Det oplyser det danske energiselskab fredag.

Overtagelsen af partnerens halvpart koster Dong en initial betaling på ca. 17 mio. kr., og dertil kan der komme udskudte betalinger betinget af opnåelse af visse milepæle, f.eks. investeringsbeslutning om opførelse af vindmølleparkerne. De samlede udskudte betalinger beløber sig til op til cirka 90 mio. kr.

Projekterne omfattet af aftalen er Den Helder 1, Breeveertien II og West-Rijn, der har en samlet godkendt kapacitet på op til 1050 megawatt og er beliggende i Nordsøen ud for den hollandske kyst.

De nødvendige godkendelser fra de hollandske myndigheder af de tre offshore vind udviklingsprojekter er allerede opnået og projekterne kan således potentielt opføres inden udgangen af dette årti, skriver Dong.

- Det hollandske offshore vindmarked har et stort potentiale, og med disse tre udviklingsprojekter ser Dong Energy frem til at bidrage til opfyldelsen af det udmeldte hollandske mål om, at 4.450 megawatt offshore vind skal være opført og i drift i 2023, siger Samuel Leupold, koncerndirektør i Dong Energy Wind Power, i meddelelsen.

Dong bemærker, at de tre udviklingsprojekter potentielt kan opføres med næste-generations teknologi.

Dong Energy har allerede opført mere end 2000 megawatt offshore vindkraft i Danmark og Storbritannien, og er i øjeblikket i gang med at opføre West of Duddon Sands og Westermost Rough i Storbritannien samt Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind 1 + 2 i Tyskland.

- Disse projekter har en samlet kapacitet på cirka 1460 megawatt. Når disse projekter er endeligt opført, vil Dong Energy have opført i alt cirka 3500 megawatt. Dong Energy har et mål om at have opført 6500 megawatt inden udgangen af 2020, skriver selskabet.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst