Fredagens internationale avisuddrag med Google og Amazon

Udgivet den 28-04-2017  |  kl. 07:03  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

STOR VÆKST I SALGET HOS ALPHABET

Alphabet, Googles moderselskab, kom ud af første kvartal med en vækst i salget på 22 pct. og overgik klart forventningerne. Markedet havde ellers frygtet en nedgang i reklameindtægterne, da flere kunder har varslet, at de ville trække reklamer fra eksempelvis Youtube af frygt for, at reklamerne ville ende ved siden af ekstremistisk indhold. (ALPHABET SHARES BOOSTED AS SALES SURGE 22%)

AMAZONS LOGISTIKFORRETNING VOKSER KRAFTIGT

Amazons logistikforretning omsatte for 6,4 mia. dollar, næsten 44 mia. kr., i første kvartal. Divisionen stod for hver sjette omsætningskrone hos Amazon og udgør en stadig større del af forretningen. (AMAZON UNVEILS KEY LOGISTICS ARM SURGE)

UNITED INDGÅR FORLIG MED PASSAGER

United Airlines har indgået et forlig med David Dao, den uheldige passager, der fik en særdeles ublid medfart på en af selskabets flyruter tidligere i april. Forligssummen er ikke offentliggjort. (UNITED SETTLES WITH ABUSED PASSENGER FOR UNDISCLOSED AMOUNT)

TRUMP GENTAGER TRUSSEL OM AT FORLADE NAFTA

Donald Trump advarede torsdag om, at USA fortsat kan opsige NAFTA-aftalen, hvis USA ikke får en fair aftale ud af genforhandlingerne af aftalen. (TRUMP RENEWS U.S. THREAT TO WITHDRAW FROM NAFTA)

GAZPROM SØGER MOD ØGET SALG I EUROPA

Gazprom offentliggjorde torsdag en stigning i overskuddet på 21 pct. for 2016. Den russiske gasproducent signalerer, at salget af gas i Europa skal hæves trods stigende konkurrence. (GAZPROM TARGETS INCREASED GAS SALES IN EUROPE)

TOTAL GODKENDER FØRSTE STØRRE PROJEKT SIDEN OLIEPRISFALD I 2014

Det franske olieselskab Total offentliggjorde torsdag selskabets første større projekt, siden olieprisen tog et dyk i 2014. Selskabet har offentliggjort et projekt i Argentina. (TOTAL APPROVES ITS FIRST ENERGY PROJECT SINCE THE OIL CRASH)

DEUTSCHE TABER TERRÆN TIL AMERIKANSKE KONKURRENTER

Deutsche Bank kom ud af første kvartal med et fald i indtægterne, og selskabet taber terræn i forhold til de amerikanske investeringsbanker. (DEUTSCHE BANK OUTPACED BY US RIVALS IN INVESTMENT BANKING)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

UBER: NY DRIFTSDIREKTØR SKAL TØJLE TRAVIS KALANICK

Uber er gået på jagt efter en driftsdirektør, der skal samarbejde med administrerende direktør Travis Kalanick. Jagten er især gået ind blandt de mere etablerede selskaber, hvilket tolkes som tegn på, at den nye direktør skal tøjle Kalanicks særheder og bringe en mere klassisk corporate-kultur til Uber. (UBER INTERVIEWS HEAVYWEIGHTS FOR A CRUCIAL JOB: HANDLING TRAVIS KALANICK)

STARBUCKS INDFRIER IKKE FORVENTNINGERNE

Starbucks kunne ikke leve op til forventningerne til væksten i selskabets omsætning. Omsætningen både globalt og på hjemmemarkedet voksede 3 pct., men analytikerne havde ventet mere. (STARBUCKS MISSES GROWTH EXPECTATIONS IN U.S. STORES)

ECB VISER IKKE TEGN PÅ AT STOPPE STIMULI

Den Europæiske Centralbank, ECB, viste torsdag ingen tegn på, at der vil blive skruet ned for de pengepolitiske stimuli endnu, selvom økonomien i eurozonen forbedres. (ECB GIVES NO INDICATION IT'S READY TO END EASY MONEY)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BREXIT: BILPRODUCENTER SIDDER PÅ HÆNDERNE

De britiske bilproducenter sidder på hænderne og tvivler på, at Storbritanniens frihandelsaftale med EU vil falde på plads inden for to år. Mere end halvdelen af alle biler og 90 pct. af alle kommercielle køretrøjer produceret i Storbritannien i 2016 blev købt af forbrugere i Europa. (BREXIT: UK CARMAKERS 'SITTING ON THEIR HANDS' RATHER THAN INVESTING)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

COCA-COLA VIL FYRE 1200 ANSATTE

Svigtende efterspørgsel på sodavand er medvirkende til, at Coca-Cola vil skære omkring 1 pct. af selskabets samlede arbejdsstyrke. Coca-Colas salg af sodavand faldt 1 pct. i de første tre måneder af 2017. (COCA-COLA TO CUT 1,200 JOBS AS CONSUMERS TURN AWAY FROM SUGARY DRINKS)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

SAS ADVARER NORWEGIAN MOD LUFTFARTENS "BREXIT"

SAS advarer mod, at Norwegians direktør, Bjørn Kjos, risikerer at sætte flytrafikken til Asien på spil, når han kræver, at den norske regering bryder en skandinavisk aftale med Rusland for at lave en norsk aftale. (SAS ADVARER KJOS MOD LUFTFARTS-BREXIT)

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje