Onsdagens aviser med Tryg, Genmab og KBHL

Udgivet den 23-01-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FLERE PERRONER OG P-PLADSER SKAL ØGE LUFTHAVNS DOMINANS

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er parat til at poste 2,5 mia. kr. i 2000 nye p-pladser og to ekstra togperroner ved Københavns Lufthavn. Manøvren er et led i regeringens planer om at udbygge lufthavnens position som Nordens førende. (Forside, side 6-7)

DANSK ADVOKATFIRMA VARSLER SØGSMÅL MOD DANSKE BANK

Endnu et søgsmål kan være på vej mod Danske Bank. Størrelsen af kravet vil ifølge partner i Njord Law Firm, som står bag, være i milliardklassen. (Side 8)

TRYG HOLDER ØJE MED OPKØBSMULIGHEDER

Forsikringskoncernen Trygs topchef, Morten Hübbe, kigger stadig efter opkøb, selvom Alka-fusion har trukket ud. Danske Bank-samarbejde skal også bidrage til vækst. (Side 10)

SALLING GROUP BETALER 205 MIO KR FOR FÆTTER BR-RUINER

Det har hidtil været hemmeligt, hvad lageret af Fætter BR's legetøj og brand blev solgt for. Børsen erfarer nu, at prisen er 205 mio. kr. (Side 12)

GENMABS USA-SALG SKUFFER: ØGET USIKKERHED OM 2019

Genmabs salg af kræftmidlet Darzalex er bremset lidt i USA, og det skaber usikkerhed om salget i 2019, som også er i Donald Trumps vold. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

LAGKAGEHUSET INDTAGER MANHATTAN

Først erobrede Lagkagehuset London. Nu er det topchef Jesper Friis' ambition at udbrede bagerkæden i USA. New York er første by, hvor konceptet skal stå sin prøve. (Forside, side 4-5)

FORSVARSMINISTER: BRUG AF HUAWEI I DANMARK KAN IKKE FORBYDES

Danskerne skal trygt kunne bruge telekommunikationen uden frygt for kinesisk aflytning, siger forsvarsministeren på åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg om bekymringerne for kinesisk aflytning gennem telegiganten, som alle fire teleselskaber i Danmark bruger. (Side 6-7)

KORTBETALINGER GIVER INDTJENING TIL BANK-APP MED HØJ RENTE

Det nye dyr i bankjunglen lokker med høj rente på en lønkonto - noget, det er meget svært for de traditionelle banker at tilbyde, når deres egen indlånsrente i Nationalbanken er nul eller derunder. (Side 8)

NJORD KLAR TIL EN AF DE STØRSTE ERSTATNINGSSAGER I DANMARK

Det danske advokatfirma Njord vil sammen med et internationalt hold samle de helt store aktionærer til et søgsmål mod Danske Bank som følge af hvidvaskskandalen. (Side 9)

TRUMP OG BREXIT RAMTE TRYG I 2018 - NORGE BREMSER 2019

Forsikringsforretningen går strygende i Tryg. Men bundlinjen blev hårdt ramt af uro på de finansielle markeder. Usikkerhed i Norge holder topchefens vækstforventninger tilbage. (Side 13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

RETSOPGØR PÅ VEJ OM DANSKE PILOTERS LØNFINTE

Europæiske lavprisflyselskaber anklages for social dumping, når de hyrer deres piloter gennem selskaber i skattely. Nu er et retsopgør på vej. Primera Air-sagen, der kan sætte en stopper for lønfidusen, betegnes som lige så principiel som Ryanair-sagen. (Forside, side 6-7)

FÆTTER BR MELDER SNART UDSOLGT AF BUTIKKER

Det er på meget kort tid lykkedes at afhænde stort set alle Fætter BR's lejemål. Måske rykker der en ny legetøjsbutik ind i enkelte af dem. (Side 4)

OVERSKUDDET RASLER NED I TRYG MEN TOPCHEFEN SCORER LØNHOP

Tryg har på ingen måde haft et prangende 2018. Alligevel kan topchef Morten Hübbe se frem til et lønhop på i bedste fald 3,4 mio. kr. (Side 8)

AUSTRALSK SELSKAB VIL LÆGGE SAG AN MOD DANSKE BANK

Det australske selskab IMF LFS vil rette et dansk søgsmål mod Danske Bank på vegne af en række store aktionærer. Kravet er kompensation til de aktionærer, der har mistet millioner. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje