Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 24. april 2019

Udgivet den 24-04-2019  |  kl. 16:30  |  

KØBENHAVN, Danmark, 24. april 2019 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultater: 

Årsrapporten for 2018 blev godkendt. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år blev ligeledes godkendt.Generalforsamlingen godkendte forslaget om décharge for bestyrelse og direktion.Forslaget om forhøjelse samt forlængelse af bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital blev vedtaget.Forslaget om forhøjelse samt forlængelse af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) blev vedtaget.Forslaget om ændring af vederlagspolitikken inklusive de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion blev vedtaget.Det foreslåede honorar til bestyrelsen og bestyrelsesudvalg for det igangværende regnskabsår blev godkendt.Forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til, på vegne af selskabet, at erhverve egne aktier i selskabet, blev vedtaget.Forslaget om at ensrette vedtægternes terminologi så ejerbog benyttes i stedet for aktiebog blev vedtaget.Forslaget om at ændre vedtægterne, således at pligten til at indkalde til generalforsamlinger via Erhvervsstyrelsens IT-system udgår, blev vedtaget.Til bestyrelsen skete genvalg af Gerard van Odijk, Anders Gersel Pedersen, Erik G. Hansen, Peter Kürstein, Frank Verwiel og Elizabeth McKee Anderson. Derudover blev Anne Louise Eberhard valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig med Gerard van Odijk som formand og Anders Gersel Pedersen som næstformand.  Som revisor genvalgtes Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative og mere sikre vacciner mod cancer og infektionssygdomme. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Vi leverer en ikke-replikerende MVA-BN-baseret koppevaccine til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager samt til andre landes beredskaber. Vaccinen er godkendt i EU og Canada, hvor den markedsføres henholdsvis under handelsnavnene IMVANEX® og IMVAMUNE®. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling af medicinske foranstaltninger, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. I samarbejde med flere medicinalselskaber søger vi at udforske den potentielle synergieffekt ved at kombinere vores immunterapier med andre immunmodulerende lægemidler, som fx checkpoint-hæmmere. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43 

Selskabsmeddelelse nr. 07 / 2019

Vedhæftet fil

2019-07-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje