Selskabsmeddelelse nr. 03-2019

Udgivet den 25-04-2019  |  kl. 06:28  |  


NASDAQ Copenhagen A/S
                     

                    

Svendborg, den 25. april 2019

SELSKABSMEDDELELSE NR. 03-2019            

Strategisk review af SBS Automotive divisionen afsluttet

I november 2018 besluttede SBS Groups bestyrelse at igangsætte et strategisk review for at afklare, hvorledes SBS Automotive bedst positionerer sig i forhold til udviklingen på det frie europæiske reservedelsmarked for personbiler og varevogne. Analysen har fokuseret på SBS Automotives egen udvikling og fremadrettede potentiale sammenholdt med mulighederne for at deltage aktivt i konsolideringen på markedet. Denne analyse er nu afsluttet.

Der har siden november 2018 været gennemført sonderinger med forskellige aktører i markedet om mulighederne for at udvikle SBS Automotive gennem en aktiv deltagelse i konsolideringen af markedet. Disse sonderinger har givet bestyrelsen i SBS Group et klart billede af SBS Automotives styrker og position i markedet samt muligheder for at deltage i konsolideringen. Baseret herpå er det bestyrelsens konklusion, at SBS Automotive skal fortsætte som selvstændig virksomhed under det nuværende ejerskab i SBS Group.

Som det fremgik af årsrapporten for 2018, er SBS Automotive styrket efter flere år med fokus på dels at forbedre den operationelle platform og dermed indtjeningsevnen - og dels på at justere markedstilgangen i forhold til den igangværende konsolidering på kundesiden, særligt i Tyskland, hvor strukturforandringerne er slået kraftigst igennem. SBS Automotive har øget indtjeningen 3 år i træk og opnåede i 2018 en EBITDA-margin (recurring) på 8,2% mod 6,8% i 2017. Samtidig har SBS Automotive med succes indgået et stigende antal partnerskabsaftaler på det tyske marked for fremadrettet at sikre NK-programmet en solid position, også i de store distributørers produktporteføljer.

Bestyrelsen vurderer, at SBS Automotive er godt positioneret til at skabe vækst i forretningen og fastholde gode indtjeningsmarginer i de kommende år. Desuden har det strategiske review afdækket en række potentialer for at give virksomheden en stærkere position på markedet, og disse potentialer vil nu blive forfulgt.

Bestyrelsen vil også fremover følge udviklingen i markedet og løbende overveje, hvilke muligheder der giver størst værdi for SBS Group og dets aktionærer.

SBS Groups forventninger til 2019 er uændrede i forhold til årsrapporten (meddelelse nr. 01-2019): En omsætning på DKK 680-700 mio. og en driftsindtjening (EBITDA recurring) i niveauet DKK 70-80 mio.

      

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Peter Eriksen Jensen, tlf. (+45) 63 21 15 15 
Adm. direktør Mads Bonde, tlf. (+45) 63 21 15 15, mail: mb@sbs.dk

 

Vedhæftet fil

03-2019 strategisk review af SBS Automotive divisionen afsluttet

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje