Unibrew OVERBLIK Q1: Opkøb sikrede vækst trods sen påske

Udgivet den 25-04-2019  |  kl. 16:00  |  

Royal Unibrew er kommet med regnskab for første kvartal af 2019.

Her er hovedpunkterne i bryggeriets regnskab.

* Omsætningen steg med 4,8 pct., hvoraf 0,4 pct. var organisk vækst. Fremgangen skete, på trods af at påsken påvirkede positivt i samme periode sidste år. Fremgangen er primært drevet af Vesteuropa og købet af limonadeproducenten Lorena.

* Omsætningen i Vesteuropa voksede med 11 pct. til 743 mio. kr., og regionens driftsresultat, EBIT, blev forbedret til 114 mio. kr. fra 103 mio. kr.

* Omsætningen i Baltic Sea-regionen, der omfatter Finland og de baltiske lande, faldt med 5 pct. til 631 mio. kr. Tilbagegangen skyldes stærke sammenligningstal sidste år på grund lagereffekter og en negativ effekt af påskens placering. EBIT steg til 80 mio. kr. fra 75 mio. kr.

* Omsætningen i resten af verden steg 20 pct. til 147 mio. kr., heraf bidrog opkøb med 16 procentpoint af fremgangen. EBIT blev marginalt forbedret til 25 mio. kr. fra 24 mio. kr.

* Unibrew fastholder helårsforventningerne om en omsætning på 7400-7650 mio. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 1340-1465 mio. kr.

Tabel over Royal Unibrews regnskab for første kvartal 2019:

Mio. kr. Q1 2019 Q1 2018 Q1 2019 (e)
Nettoomsætning 1521 1452 1555
EBITDA 295 274 -
EBITDA-margin (%) 19,4 18,9 -
EBIT 211 194 208
EBIT-margin (%) 13,9 13,3
Resultat før skat 200 181 195
Nettoresultat 153 142 145
Udbytte kr. - -

Royal Unibrews forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q1 Ved FY 18
Omsætning 7400-7650 7400-7650
EBIT 1340-1465 1340-1465

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst