Små sommerhuse hitter stort blandt køberne

Udgivet den 21-07-2019  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden

Sommerhusmarkedet har været spilkogende henover de seneste år, og særligt siden der blev indført nye regler for realkreditbelåningen på sommerhuskøb i foråret 2017, har salgskurven fået et gedigent løft. Og der er et tydeligt mønster i købernes præferencer.

Henover 2017 og 2018 blev der sat 21.982 sommerhuse til salg i Danmark, og ud af disse har 12.482, svarende til cirka 57 procent fået nye ejere. Og dykker man ned i salgsstatistikken fra Boligsiden, kan man se, hvilke sommerhuse der sælger bedst.

"Der er et klart billede af, at køberne er mest interesseret i de små sommerhuse på under 50 kvadratmeter. Dels er andelen af solgte, som blev udbudt i 2017 og 2018, helt oppe på 67 procent, og dels er salgstiden markant lavere end på de større sommerhuse," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

"Årsagerne til de små sommerhuses popularitet er flere. For det første spiller prisen en afgørende rolle. Jo færre kvadratmeter du køber, jo billigere bliver det målt i forhold til områdets prisniveau. For det andet ser vi mange mindre sommerhuse i de mest attraktive områder, fordi grundene er relativt små. Og for det tredje er udbuddet ikke så stort, hvilket øger konkurrencen blandt køberne."

(Artiklen fortsætter under tabellen...)

Sommerhussalget opdelt efter størrelse:

Størrelse Antal sat til salg i 2017-2018 Antal solgte Andel solgt Salgstid i dage
0-50 kvm 2.740 1.824 66,6 % 142
51-70 kvm 6.405 3.899 60,9 % 160
71-90 kvm 6.011 3.429 57,0 % 161
91-120 kvm 4.617 2.390 51,8 % 178
Over 120 kvm 2.209 940 42,6 % 179

(Kilde: Boligsiden)

Gamle huse er populære

Både andelen af solgte samt salgstiden stiger i takt med størrelsen på sommerhuset. Nogenlunde det samme gør sig gældende for byggeåret. De ældre sommerhuse fra 1960'erne og 1970'erne har både den laveste salgstid, ligesom de også sælger bedre set i forhold til udbuddet.

"De gamle sommerhuse har ofte en bedre beliggenhed med en attraktiv afstand til vandet, mens dem der byggede sommerhuse i firserne og halvfemserne måtte nøjes med byggegrunde lidt længere væk fra kysten, som alt andet lige er en afgørende faktor for priserne på sommerhusmarkedet," siger Birgit Daetz.

Blandt de helt nye sommerhuse, der er bygget på denne side af årtusindeskiftet, er halvdelen af dem der blev sat til salg i 2017 og 2018 stadig på markedet. Det er dermed den gruppe, når man inddeler husene efter byggeår, der har været sværest at afsætte.

"Opskriften på et salgbar sommerhus er med andre ord et lille hus på under 70 kvadratmeter fra tresserne eller halvfjerdserne. Og ligger det på Bornholm eller i kortere køreafstand til København, hjælper det bestemt også på salgstiden, viser statistikken," siger Birgit Daetz.

Sommerhussalget opdelt pr. landsdel:

Landsdel Antal sat til salg 2017-2018 Antal solgte Andel solgt Salgstid i dage
Københavns omegn 14 11 78,6 % 83
Bornholm 343 237 69,1 % 107
Nordsjælland 3.509 2.355 67,1 % 121
Østsjælland 293 193 65,9 % 99
Vest- og Sydsjælland 6.003 3.764 62,7 % 161
Fyn 1.100 594 54,0 % 195
Sydjylland 2.168 1.170 54,0 % 175
København by 21 11 52,4 % 117
Vestjylland 2.074 1.079 52,0 % 184
Østjylland 2.554 1.324 51,8 % 178
Nordjylland 3.903 1.744 44,7 % 193
Hele landet 21.982 12.482 56,8 % 163

(Kilde: Boligsiden)

Ændrede lånevilkår for sommerhuse
Pr. 1. maj 2017 kunne de danske sommerhuskøbere låne 75 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut. Indtil da havde det kun været muligt at låne 60 procent, mens resten af beløbet skulle finansieres af egne midler eller med et banklån, som typisk er dyrere, fordi renten er højere på den type lån. I foråret 2017 blev det dermed billigere at låne penge til et sommerhuskøb.
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag