Boligkøberne frygter skybrud og vand i kælderen

Udgivet den 18-07-2019  |  kl. 06:00  |  

Foto: Gabe Rodriguez / Unsplash

Skybrudssæsonen er i gang, og de seneste års voldsomme mængder nedbør under de mest markante regnskyl, har rettet stor fokus mod risikoen for oversvømmede kældre. Og det er ikke gået huskøbernes næse forbi.

I en brugerundersøgelse har Boligsiden spurgt brugerne: Har det betydning, når du kigger på hus, hvis der er kælder, der kan bliver oversvømmet? Ud af i alt 1.290 personer svarer 46 procent, at det har stor betydning, og at de ville være bange for vandskader.

"Hvis dit hus ligger lavt, kan et enkelt skybrud få store konsekvenser. Én ting er alle de ejendele, der går tabt, noget andet er det arbejde, der venter efterfølgende i forbindelse med at få fugten ud af gulv og vægge og få sat i stand. Og i sidste ende kan det baseret på meldingerne fra vores brugere åbenbart også blive sværere at sælge et hus, hvor der er risiko for vand i kælderen," siger Birgit Daetz.

Stigning i bekymrede købere

For godt og vel et år siden lavede Boligsiden en identisk brugerundersøgelse, og alt tyder på, at endnu flere er blevet bevidste om faren for oversvømmelse.

"Når vi sammenligner den nye brugerundersøgelse med den, vi lavede sidste år, er der sket en stigning på knap tre procent i andelen, der svarer, at det har stor betydning, om der er en kælder, der kan blive oversvømmet," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

Det betyder, at det er noget, der fylder meget i folks bevidsthed. Og derfor er det en god idé som sælger af et hus med kælder at undersøge, om man kan gøre sig nogle foranstaltninger, så der er færre risici forbundet med en handel for køber."

I alt 90 procent i undersøgelsen angiver en grad af bekymring for vandskader, mens kun fire procent svarer, at de slet ikke er bekymret.

Afstemningens resultater:
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden i perioden fra 28. juni til 11. juli. I alt er der afgivet 1.290 svar til spørgsmålet:

Har det betydning, når du kigger på hus, hvis der er en kælder,
der kan blive oversvømmet?

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje