Forbrugerråd advarer: Danmark er et fristed for lånehajer

Udgivet den 20-09-2019  |  kl. 23:18  |  

21 EU-lande har lagt loft over de renter og omkostninger, som private lånefirmaer har ret til at opkræve af deres kunder.

Men i Danmark er der fortsat frit spil for brutale lånerenter, og det gør landet til fristed for udenlandske kviklånsfirmaer.

Det vurderer Forbrugerrådet Tænk, skriver Politiken fredag aften.

Det er meningen, at loftet skal beskytte forbrugerne mod de mest aggressive kviklånsfirmaer, der ikke går af vejen for at opkræve årlige låneomkostninger på flere hundrede procent eller mere.

Blandt andet opererer islandske kviklånsfirmaer via Danmark, fordi der ikke er noget loft over renterne, påpeger Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk.

- Det viser virkelig, at vi har et wild west på det her marked i Danmark, når der ikke er rentelofter, siger hun til Ritzau.

Formanden mener, at det er en helt ublu forretningsmodel, som kviklånsfirmaerne kører, når de udbyder lån til skyhøje renter.

- Det kan stoppes ved at lægge et loft over, hvad man må tage i renter, som mange andre lande har gjort, siger Anja Philip.

Danmark skal ikke være fristed for aggressive kviklånsvirksomheder, påpeger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Jeg vil gerne sige meget klart, at regeringen vil gøre op med det her ublu kviklånsmarked, siger han til Politiken.

Han fortæller, at han får mange henvendelser fra borgere i alle samfundslag, der enten er kommet galt af sted, eller kender nogen, der er kommet galt af sted, og som er fanget i egentlige gældsfængsler.

- Derfor kommer vi til snart at lave det opgør, som vi har varslet, og jeg tror sådan set, at jeg er en af dem, der er mest utålmodig med at komme i gang, siger han.

Ifølge Anja Philip er det positivt, at der er et politisk flertal i Danmark, der bakker op om, at der skal indføres rentelofter.

- Det loft skal ligge på 20 procent, hvis det står til os. Det er et afbalanceret niveau at lægge det på, så det stadig kan betale sig at udlåne penge uden at sende nogen direkte ned i gældspiralen, siger hun.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal