NNIT og DLG forlænger og udvider samarbejdet

Udgivet den 01-04-2020  |  kl. 13:00  |  

København, 1. april, 2020 - NNIT, en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning har underskrevet en femårig forlængelse og udvidelse af sin aftale med DLG-koncernen, som er et af Europas største grovvareselskaber.

Med den nye aftale vil NNIT i de næste fem år understøtte DLG's transformation mod mere cloud-baseret it-infrastruktur og koncern-it. Ved at anvende NNIT's Hybrid Cloud-løsning, vil DLG migrere deres it-infrastruktur over i et Private Cloud-miljø, som giver en høj grad af fleksibilitet og sikkerhed.

Torben Spaabæk, CIO, DLG, siger om aftalen:
"Vi transformerer vores forretning og er glade for at kunne opnå en stærkere it-infrastruktur med vores aftale med NNIT. Ved at konsolidere vores nuværende danske it-infrastruktur over til NNIT's Private Cloud-løsning opnår vi den ønskede grad af fleksibilitet, imens vi øger sikkerheden, fleksibiliteten og stabiliteten i vores drift."

Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT, siger om aftalen:
"Vi er stolte over at udvide vores samarbejde med DLG, med vores avancerede og gennemtestede Hybrid Cloud-løsning som fundamentet i en mere fleksibel it-infrastruktur."

Hybrid Cloud er en del af 'Winning Solutions' qua NNIT's justerede strategi, som skal øge værdiskabelsen for kunder, der gennemgår digital transformation.

Værdien af den nye aftale andrager et mindre tocifret millionbeløb (DKK). NNIT og DLG har samarbejdet siden 2015.

********

Yderligere oplysninger
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life-sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt. www.nnit.com

Om DLG
https://www.dlg.dk/da/Om-DLG/Hvem-er-vi

Vedhæftet fil

20200401 NNIT og DLG forlænger og udvider samarbejdet DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen