Jutlander Bank udsteder Senior Non-Preferred obligationer for DKK 76.345.000

Udgivet den 25-06-2020  |  kl. 09:24  |  

 Som led i bankens løbende kapitalplanlægning samt kravet til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) har Jutlander Bank indgået aftale om udstedelse af obligationer med status af Senior Non-Preferred (såkaldte SNP-obligationer) for DKK 76.345.000. Udstedelsen er arrangeret af Nykredit Bank A/S. Obligationerne (ISIN-kode DK0030467378) udstedes til kurs pari (100) med valør den 30. juni 2020. Obligationerne forfalder til fuld indfrielse til kurs pari (100) den 30. juni 2025, dog kan banken fra den 30. juni 2024 helt eller delvist indfri obligationerne med Finanstilsynets forudgående tilladelse. Obligationerne, der ikke søges optaget til handel på noget reguleret marked eller på nogen alternativ markedsplads, udstedes med en variabel halvårlig kuponrente svarende til Cibor6-satsen med tillæg af 300 bp. Udstedelsen på DKK 76.345.000 kan dække ca. 0,6 procentpoint af bankens aktuelt indfasede NEP-tillæg på 1,8 pct. Den resterende del af NEP-tillægget dækkes af bankens kapitalgrundlag, der efter indfrielse af hybrid kernekapital for DKK 66.345.000 den 30. juni 2020 udgør ca. 20,2 pct. jf. selskabsmeddelelse nr. 10/2020. Banken vil således fortsat have solide kapitalforhold. Udstedelsen ændrer ikke ved bankens forventninger om, at resultatet før skat for 2020 vil ligge i niveauet 175-225 mio. kr. Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon 9657 5800. Med venlig hilsen Jutlander Bank A/S Per Sønderup ordførende direktør


Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 11-2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA