Ordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S den 23. marts 2021

Udgivet den 23-03-2021  |  kl. 16:55  |  

På den ordinære generalforsamling blev beretning og årsrapport for 2020 godkendt.

Forslaget fremsat af aktionæren Foreningen Kritiske Aktionærer blev frafaldet.

Forslagene fremsat af bestyrelsen under punkt c (vederlagsrapporten), d (vederlag til repræsentantskab og bestyrelse) og e (bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier) blev alle vedtaget.

Forslagene fremsat af bestyrelsen under dagsordenens pkt. f.1 - f.4 (vederlagspolitik, vedtægtsændringer vedrørende bemyndigelse til aktieudvidelse og valg af bestyrelsesmedlemmer) blev alle vedtaget. Da mindre end 90% af aktiekapitalen med stemmeret var repræsenteret, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling til endelig vedtagelse af forslagene fremsat under dagsordenens pkt. f.2 - f.4, idet disse forslag alle vedrører vedtægtsændringer. Indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling sker ved separat selskabsmeddelelse, samt ved offentliggørelse på bankens hjemmeside.

Frank Buch-Andersen (København), Marie-Louise Pind (Hellerup) og Søren Elmann Ingerslev (Gentofte) blev nyvalgt til repræsentantskabet. De 30 medlemmer af repræsentantskabet, der genopstillede, blev alle valgt.

Der blev på generalforsamlingen ikke foretaget valg af medlemmer til bankens bestyrelse.

Endvidere blev der foretaget genvalg af Ernst & Young Revisionspartnerselskab.

Afslutningsvis udtrådte Philip Baruch og Jens A. Borup af bestyrelsen som varslet i selskabsmeddelelse af den 12. januar 2021.

På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev Per Schnack (Holte) og Bente Overgaard (Hellerup) genvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig herefter med Kurt Bligaard Pedersen som bestyrelsens formand og Keld Norup som bestyrelsens næstformand.

Venlig hilsen

Jyske Bank

Kontaktperson: Birger Krøgh Nielsen, CFO, telefon 89 89 64 44.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse OGF 20210323

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje