I morgen kan du søge tilskud til boligforbedringer fra Bygningspuljen

Udgivet den 15-03-2022  |  kl. 06:00  |  
Tag med skorsten. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

I morgen åbner Energistyrelsen for Bygningspuljen, hvor du kan søge om tilskud til eksempelvis at skifte naturgas eller oliefyr ud med en varmepumpe. Foto: Boligsiden.

I morgen bliver det igen muligt for landets boligejere at søge om tilskud fra Bygningspuljen til eksempelvis at skifte fra naturgas eller oliefyr til varmepumpe, efterisolere huset eller sætte nye vinduer i.

I denne omgang er der 300 millioner kroner i puljen, som er beregnet som tilskud til projekter, der sparer energi i de huse, hvor forbedringerne gennemføres, fremgår det af en pressemeddelelse.

Alle kan søge om tilskud til at få en varmepumpe, mens tilskud til energiforbedrende tiltag fra og med sidste ansøgningsrunde er målrettet de boliger, der trænger mest.

Det betyder, at det kun er helårsboliger med energimærkerne E, F og G, der kan få tilskud til projekter som isolering og udskiftning af vinduer.

Hav tålmodighed

I tidligere runder har ansøgningsportalen for Bygningspuljen været plaget af udfordringer med det IT-system, ansøgerne møder. Siden er der arbejdet med at udbedre disse fejl, men det er dog ikke en garanti mod nye tekniske problemer.

Energistyrelsen opfordrer derfor til at have tålmodighed, når man ansøger, og arbejder sideløbende på et mere brugervenligt ansøgningssystem, som kan gøre det lettere at søge tilskud i fremtiden.

Sådan forbereder du dig

Der bliver åbnet for ansøgninger klokken 10 den 16. marts, og du kan komme i et digitalt venteværelse fra klokken 9. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen klokken 10.

Det er en god idé at tilmelde dig mailnotifikationer, så du får besked, når det er ved at være din tur. På den måde undgår du at vente foran computeren.

Ansøgningsportalen lukker igen for adgang klokken 18. Hvis du er inde på portalen, har du til klokken 20 til at blive færdig med din ansøgning.

Energistyrelsens Rådgivningstjeneste har samtidig udvidet åbningstider for henvendelser fra klokken 8-20.

Inden åbningen er det en god idé at forberede din ansøgning. Det kan du gøre ved at gå ind på SparEnergi.dk/tilskud.

Her finder du blandt andet en tilskudsberegner, så du kan se, hvor meget du cirka kan søge i tilskud til et projekt.

Fakta om Bygningspuljen

  • Bygningspuljen udspringer af Energiaftalen 2018, og den skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
  • Bygningspuljen har siden den første runde i 2020 givet tilsagn om tilskud til over 26.000 boligejere.
  • Cirka 8.000 tilsagn er gået til projekter om isolering, vinduer og ventilation, og cirka 18.000 tilsagn er givet til at skifte til varmepumpe fra bl.a. oliefyr og naturgas.
  • Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.

 

The post I morgen kan du søge tilskud til boligforbedringer fra Bygningspuljen first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst