GN Audio er godt positioneret til at høste frugter af fortsat hybridarbejde mener direktør

Udgivet den 23-05-2023  |  kl. 11:05  |  

GN Audio føler sig godt rustet til at udnytte tendensen til hybridarbejde på globalt plan, der accelererede kraftigt under coronapandemien, hvor folk blev tvunget ud af kontorerne og hjem på hjemmekontoret.

Selv om pandemiens restriktioner i vid udstrækning nu er lagt bag os, er tendensen til at arbejde hybridt der fortsat og er i mange virksomheder blevet en indgroet del af den normale arbejdsgang.

Det betyder fortsat stor efterspørgsel på udstyr til at holde digitale møder og arbejde fra forskellige steder i verden.

Det blev mandag aften bekræftet af et regnskab for første kvartal 2023/24 fra den amerikanske videokommunikationstjeneste Zoom, der opjusterede forventningerne til hele årets omsætning efter blandt andet godt gang i salget til store erhvervskunder.

- Mængden af hybridarbejde accelererede under pandemien og vil sandsynligvis blive hos os i fremtiden. De fleste funktionærer blander hjemmearbejde med arbejde på kontoret og andre steder, hvor 80 pct. af møderne er hybride, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN Audio, i en kommentar til MarketWire.

- GN Audio er godt positioneret til at understøtte denne nye måde at arbejde på med branchens førende produkter som Jabra Evolve-headset og Jabra Panacast-videoløsninger, fortsætter han.

ABG: INTERESSANT SIGNAL FRA ZOOM

Netop det faktum, at Enterprise-forretningen hos Zoom fortsat trækker pæn vækst, er interessant for aktører som GN Audio, lyder vurderingen fra det norske børshus ABG Sundal Collier.

Ganske vist var væksten i Enterprise-kunder hos Zoom på 9 pct. lavere i første kvartal end vækstraterne i de foregående kvartaler, men det skyldtes blandt andet en reorganisering af salgsstyrken hos Zoom, bedyrede selskabet i regnskabet.

Og tendensen til stor efterspørgsel på værktøjer til hybridarbejde er baggrunden for fortsat vækst.

- Man skal passe på med at læse for meget ind i det, men der er mange af de samme drivere for Zoom, som tilfældet er det for GN Audio. Det har ikke været en ren fest på det seneste i branchen og hos Zoom, så vi vil stadig gerne se lidt mere. Men det sender et interessant signal, siger Morten Larsen, der er analytiker hos ABG Sundal Collier, til MarketWire.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje