Asien: Dæmpede markeder men Tokyo fortsætter mod himlen

Udgivet den 26-05-2023  |  kl. 06:52  |  

Asiatiske aktier ligger afdæmpet fredag morgen, bortset fra fortsat markante stigninger i Japan i forlængelse af stigninger i techsektoren relateret til kunstig intelligens, mens tiden er ved at løbe ud, hvis en amerikansk betalingsstandsning skal undgås.

De amerikanske gældsforhandlinger har endnu ikke givet resultater, mindre end en uge før kassen løber tør, og den amerikanske regering kommer til at misligholde gældsbetalinger.

- De amerikanske gældsproblemer er ikke det eneste loft, vi bokser med, da en opbremsning i de kinesiske økonomiske data tyder på, at der er ved at dannes et loft over væksten. Det udstilles af ikke bare et fald i de kinesiske aktier, men også gennem et udsalg af kobber og jernmalm, siger strateg George Davis fra RBC ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan øger 0,3 pct., mens futures for de amerikanske aktieindeks indikerer kursfald på 0,2 pct. i de store amerikanske aktieindeks, når markedet i New York åbner senere på dagen.

Det store positive fokus på techsektoren rækker også langt ind i de asiatiske markeder.

I Tokyo fortsætter investorernes begejstring, og det store Nikkei-indeks brød 31.000 i morgenens handel, inden markedet stabiliserede sig på et lidt lavere niveau.

Maj-data fredag viste, at inflationen i Tokyo var 3,3 pct., hvilket betyder, at prisstigningerne nu har ligget komfortabelt over Bank of Japans mål på 2 pct. i et helt år, efter at verdens tredjestørste økonomi i årtier har kæmpet for at få bæredygtige og vedvarende stigninger i priser, overskud og lønninger.

- Pandemien har bragt en hidtil uset række inflationskatalysatorer med sig i Japan. De kræfter har medført et tektonisk skifte i de japanske virksomheders prissætningsadfærd og dermed en forbedring af deres fortjenstmarginer, vurderer analytikere fra Nomura ifølge Reuters.

Nikkei 225-indekset stiger 0,6 pct., efter et morgenrally på over 1 pct., mens Topix-indekset øger 0,2 pct.

De kinesiske markeder ligger under for en anderledes negativ stemning.

Shanghai Composite falder 0,1 pct., CSI 300 dropper 0,4 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 1,9 pct.

På børsen i Taipei, Taiwan, mærkes effekten af de positiv vende omkring techsektoren fortsat. Taiex-indekset stiger 1,2 pct., mens Kospi-indekset i Seoul begrænser stigningen til 0,1 pct.

Stemningen er småsur i Singapore, idet Strait Times indekset falder 0,1 pct., mens børsen i Sydney modsat øger med beskedne 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +0,2
Hongkongs Hang Seng -1,9
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA