Pengepolitisk hastemøde sender japanske yen i svingninger

Udgivet den 30-05-2023  |  kl. 12:54  |  

Den japanske yen er tirsdag blevet sendt i svingninger, efter at der her til morgen har været afholdt et ikke-planlagt møde mellem centralbanken, finansministeren og finanstilsynet, hvor parterne har diskuteret de finansielle markeder.

Mødet kommer på et tidspunkt, hvor yen igen er blevet svækket til tæt på - og over - den psykologisk vigtige grænse omkring 140 yen per dollar.

Da det tirsdag morgen kom frem, at parterne skulle mødes, svækkede det straks yen til 140,93 yen per dollar mod 140,35 yen mandag eftermiddag, da handlerne begyndte at spekulere i, om det kunne være første optræk til endnu en intervention fra centralbankens side.

- På vores skala for verbale interventioner er det blot en 2 ud af 7, hvor 7 indikerer en snarlig intervention. Så dagens møde er sandsynligvis til for at sikre, at alle mekanismer er på plads til at intervenere, hvis nødvendigt, lød det forud for mødet fra David Forrester, strateg hos Credit Agricole, til Bloomberg News.

Efter yderligere svingninger formiddagen igennem ligger yen en smule styrket tirsdag ved middagstid, da der ikke efterfølgende blev talt med store bogstaver fra vicefinansminister og førrende myndighedsperson på valutaområdet, Masato Kanda.

- Myndighederne holder skarpt op til valutabevægelser og vil reagerer hvis nødvendigt, sagde Masato Kanda umiddelbart efter mødet.

- Det er vigtigt, at valutaer bevæger sig stabilt og afspejler den økonomiske virkelighed, lød det videre fra vice finansministeren, der også understregede, at myndighederne ikke fokuserer på noget specifikt kursniveau.

Omkring kl. 13 - godt to timer efter mødets afslutning - handles dollar i 140,18 yen.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Japan❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer