Staten skal eje en femtedel af nye havvindmøller

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 06:37  |  
Arkiv: Foto

Fremover bliver den danske stat medejer af en række af landets havvindmølleparker.

Det har et bredt flertal i Folketinget aftalt tirsdag aften.

Aftalen indebærer, at kommende udbud af havvindmøller, der skal levere seks gigawatt, skal ske med et statsligt medejerskab på 20 procent.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Staten får et indirekte medejerskab via et statsligt holdingselskab, som oprettes til formålet.

Det skal sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse for staten, skriver ministeriet.

- Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 gigawatt havvind eller mere - og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i meddelelsen.

Aftalen sætter rammerne for udbuddet af sammenlagt 9 gigawatt havvind. Potentielt kan det dog ende med 14 gigawatt.

Det skyldes, at de energiselskaber, der vinder udbuddene, kan få lov at opføre flere møller på pladsen.

En gigawatt kan som udgangspunkt forsyne en million husstande med strøm.

Danmark har i dag havvindmølleparker med en kapacitet på 2,3 gigawatt. Der er derfor tale om op til en seksdobling af den nuværende kapacitet.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag