Tyske inflationstal bekræfter "utroligt postive inflationsnyheder"

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 14:15  |  

De tyske forbrugerpriser steg mindre end ventet i maj, og dermed bekræftes tendensen fra en række af de største af landets delstater med større end ventede fald i inflationen.

Det viser den foreløbige opgørelse onsdag eftermiddag.

Inflationen var 6,1 pct. sammenlignet med samme måned et år forinden, mens der var tale om et fald på 0,1 pct., når man sammenligner priserne med måneden før. Estimaterne fra økonomerne lød ifølge Bloomberg News på 6,5 pct. på årsbasis og plus 0,2 pct. på månedsbasis.

- Det er utrolig positive inflationsnyheder, der kommer fra Tyskland i dag. Inflationen falder mere end ventet. Tysk inflation falder til det laveste niveau siden marts 2022, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri

I løbet af morgenen og formiddagen var der også tikket positive forbrugerprisopgørelser ind fra de tyske delstater.

Det gjaldt Tysklands mest folkerige tyske delstat, Nordrhein-Westfalen, hvor inflationen i maj bremsede pænt op til 5,7 pct. fra 6,7 pct. i april.

Tallet for april var i øvrigt nedrevideret fra tidligere opgjort 6,8 pct.

I Hessen faldt inflationen i maj til 5,9 pct. fra 6,9 pct. i april, og i Bayern bakkede tallet til 6,1 pct. i maj fra 7,2 pct. i april.

For Baden-Württemberg faldt inflationen i maj til 6,6 pct. fra 7,3 pct., og i Brandenburg bakkede tallet i årets femte måned til 6,3 pct. fra 7,6 pct. i april.

Forud for torsdagens foreløbige forbrugerprisopgørelse fra eurozonen blev der også præsenteret tal fra Frankrig, der fulgte tendensen med en større nedbremsning i inflationen end ventet.

Inflationen var i Frankrig på 5,1 pct. i maj. Her var der ifølge Bloomberg News ventet en inflation på 5,5 pct. blandt økonomerne, efter at den i april blev opgjort til 5,9 pct.

Det samme gjorde sig tirsdag gældende for Spanien, hvor det samlede inflationstal for maj endte på 3,2 pct. mod ventet 3,6 pct. blandt økonomerne. I april var den spanske inflation 4,1 pct.

Samlet vil Den Europæiske Centralbank være glad for dagens tal, vurderer Allan Sørensen.

- ECB har formentlig stadig 1-2 renteforhøjelser mere i ærmet. Den aftagende inflationen fjerner lidt af presset på ECB for at stramme pengepolitikken yderligere, lyder vurderingen fra DI's cheføkonom.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal