Valuta: Udsigt til pause for renteløft svækker dollar

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar ligger torsdag morgen svækket over for blandt andet euro, efter at et bestyrelsesmedlem og en centralbankchef i Federal Reserve onsdag flagede for at fastholde renten ved den amerikanske centralbanks kommende rentemøde i juni.

Euro koster torsdag morgen 1,0686 dollar mod 1,0662 dollar onsdag eftermiddag. Samtidig går der 139,50 yen på en dollar mod 139,72 yen onsdag klokken 17.

Sideløbende har Repræsentanternes Hus i USA stemt aftalen om gældsloftet igennem. 314 stemte for, mens 117 stemte imod. Aftalen skal nu behandles i Senatet, hvor Demokraterne har flertal.

Selv om forhandlingerne om gældsloftet har givet usikkerhed den seneste tid, er der ikke megen påvirkning fra afstemningens udfald for den amerikanske dollar.

I stedet hæfter handlerne sig ved kommentarer fra Federal Reserves Patrick Harker, der er chef for centralbankens afdeling i Philadelphia, og bestyrelsesmedlemmet Philip Jefferson. Begge meddelte onsdag, at man bør fastholde renten ved rentemødet, der slutter 14. juni.

- Ved at skippe et løft på det kommende møde vil renteudvalget få mulighed for at se mere data, før det tager yderligere beslutninger om at stramme, lød argumentet fra Philip Jefferson ifølge Bloomberg News.

Centralbanken har også flere nøgletal at tage bestik af, inden der indkaldes til rentemøde. Heriblandt de officielle jobtal i USA, der bruges til at måle temperaturen på det amerikanske jobmarked. Da den amerikanske inflation særligt har været drevet af et stærkt jobmarked med lønstigninger, observeres udviklingen nøje af Federal Reserve.

I maj ventes antallet af nye job at være faldet til 195.000 fra 253.000 i april.

- De seneste amerikanske nøgletal taler for endnu et renteløft på kort sigt, selv om vores udgangspunkt er, at renteudvalget allerede er færdig med sin stramningscyklus, siger Carol Kong, valutastrateg i Commonwealth Bank of Australia, til Reuters.

Også markedet venter, at Federal Reserve er færdig med sin stramningscyklus, og at renten i spændet 5,00-5,25 pct. vil blive fastholdt, inden den sænkes igen i november, viser rentefutures.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder