Torsdagens obligationer: Ugens rentefald voksede sig endnu større

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 17:06  |  

Mens nyhederne var mange, var udsvingene små torsdag, hvor den tiårige danske rente atter fik et mindre tryk.

Udviklingen vendte flere gange i løbet af torsdagen, hvor investorerne både skulle forholde sig til, at en gældsaftale ser ud til at kunne nås i USA, samt stærke amerikanske jobtal, der øger risikoen for endnu en renteforhøjelse på næste rentemødt den 14. juni.

Vigtigst for de europæiske handler var dog formiddagens inflationstal fra eurozonen.

Ved børsens lukketid var renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation bakket 2 basispoint til 2,55 pct. Det bragte ugens samlede rentedyk op på hele 28 basispoint.

Formiddagens inflationstal fra eurozonen bekræftede, at inflationen aftager, og også mere end ventet.

I maj aftog inflationen i eurozonen til 6,1 pct. fra 7,0 pct. i april. Økonomer ventede ifølge Bloomberg News en prisstigningstakt på 6,3 pct.

- Et nyt, kærkomment og stort dyk i inflationen. Selv om mere end 6 pct. stadig er svimlende højt, så går det i den klart rigtige retning, konstaterer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Han vurderer dog ikke, at tallene vil rokke ved Den Europæiske Centralbanks, ECB's, intention om at hæve renten yderligere på sit næste møde.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal