Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank topper lysegrønt C25 - jobtal fra USA i vente

Udgivet den 02-06-2023  |  kl. 09:21  |  
Maersk

A.P. Møller-Mærsk har medvind fredag, efter at der fra Kina for anden uge i træk meldes om stigende spotrater. Med i toppen af det danske eliteindeks, C25, er også Danske Bank efter et løftet kursmål hos Citigroup.

Det sker i et let positivt marked med et plus i C25 på 0,2 pct. til 1813,24 frem mod den amerikanske jobrapport senere i eftermiddag.

Nederst i C25 ligger Novo Nordisk med et fald på 2,4 pct. tilsyneladende uden selskabsspecifikt nyt.

Stemningen understøttes af nyfunden ro om gældsloftet i USA, efter at aftalen om gældsloftet er blevet stemt igennem i begge kamre af Kongressen og nu kun mangler præsident Joe Bidens underskrift.

Dertil har flere nøglepersoner i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, flaget for, at man ved rentemødet i juni kan springe et nyt renteløft over.

Heriblandt er Patrick Harker, der er chef for centralbankens afdeling i Philadelphia, og som vurderer, at centralbankens toneangivende rente nærmer sig et pauseniveau.

- Jeg mener, at vi er tæt ved et punkt, hvor vi kan fastholde renterne og lade pengepolitikken gøre sit arbejde for at bringe inflationen ned til målet på en passende måde, sagde han i en tale torsdag ifølge Bloomberg News.

Onsdag påpegede centralbankchefen ligeledes, at man ved rentemødet i juni kan springe et nyt løft af renten over. Også Philip Jefferson, der er bestyrelsesmedlem i Federal Reserve, talte onsdag for en pause i renteløftene.

JOBRAPPORT I FOKUS

Markedsdeltagerne har fredag fokus på den amerikanske jobrapport, der i maj ventes at vise en aftagende jobvækst og en stigning i arbejdsløsheden.

Jobrapporten, der opgør udviklingen i beskæftigelsen, arbejdsløsheden og lønstigningerne, har fungeret et af de primære pejlemærke for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at vurdere, i hvor høj grad renten har skullet strammes.

Indtil videre har det kastet ti renteløft af sig til en rente på 5,00-5,25 pct. Flere chefer i centralbanken har dog flaget for, at man i juni kan springe en yderligere renteforhøjelse over.

Der er ventet en jobskabelse på 195.000 i maj mod 253.000 måneden før, og arbejdsløsheden ventes ifølge økonomer adspurgt af Bloomberg News at være steget til 3,5 pct. fra 3,4 pct. Imens ventes lønstigningerne uændret på 4,4 pct.

Skulle beskæftigelsen vise sig stærkere, kan det tynge aktierne, da det kan presse Federal Reserve til igen at hæve renten.

MÆRSK LØFTES AF STIGENDE SCFI-INDEKS

Fredag er der godt nyt til Mærsk, da spotraterne målt på rateindekset Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, er steget 4,6 pct. til 1028,7.

Det er anden uge i træk med stigende spotrater.

Mærsks B-aktie vinder 2,6 pct. til 12.250 kr.

Kabelproducenten NKT står til at blive indlemmet i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 fra den 19. juni. Det skriver indeksudbyderen Qontigo ifølge Bloomberg News.

Fra samme dag udtræder medicinalselskabet ALK-Abelló.

NKT stiger 0,5 pct. til 427,20 kr., mens aktien i ALK bakker 0,2 pct. til 82 kr.

SAS RAMT AF NYT HACKERANGREB

Luftfartsselskabet SAS er ifølge norske E24 blevet ramt af endnu et hackerangreb, der i morgentimerne har lagt selskabets hjemmesider ned. En hackergruppe har påtaget sig ansvaret for nedbruddet og gjort krav på 10 mio. dollar.

Hjemmesiderne i Danmark, Sverige og Norge er siden kommet op at køre igen. Hackerangrebet har ikke haft indvirkning på flytrafikken, skriver E24.

SAS-aktien falder 9,7 pct. til 0,20 kr.

DANSKE SPÅS KURSPOTENTIALE PÅ 32 PCT.

Et enkelt kursmål er det også blevet til fredag, hvor Danske Bank har fået hævet kursmålet til 190 kr. fra 170 kr. af den amerikanske investeringsbank Citi.

Anbefalingen "køb" gentages.

Bankaktien går frem med 2,3 pct. til 147,25 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje