USA/tendens: Apple rykker mod rekord på ventet grøn dag

Udgivet den 02-06-2023  |  kl. 14:24  |  

Apple rykker mod kursrekord fredag, hvor markederne står til at gå frem, efter at Senatet natten til torsdag dansk tid vedtog suspenderingen af det amerikanske gældsloft, hvilket betyder, at en historisk betalingsstandsning er afværget.

Forud for handelstart fredag løftes futures for de tre ledende indeks med omkring 0,5 pct., efter at det brede S&P 500-indeks torsdag steg 1,0 pct., Nasdaq gik mest frem med 1,3 pct., og Dow Jones blev løftet 0,5 pct.

Torsdagens plusser skal ses i lyset af en række udsagn fra en række chefer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, da de i det store hele har indikeret en pause i renteforhøjelserne på denne måneds møde.

Inden handelsstart fredag lander tal for den amerikanske beskæftigelse samt data for arbejdsmarkedet i maj. Jobrapporten ventes at vise, at antallet af nye job uden for landbruget steg 190.000 job i sidste måned efter en stigning på 253.000 i april ifølge Bloomberg News.

- Rapporten kommer til at diktere fremtiden for Federal Reserves politik, efter bestyrelsesmedlem i centralbanken, Philip Jefferson, i en tale sandsynligvis tog en renteforhøjelse i juni af bordet, siger Jeff Schulze, chef for markedsstrategi hos Clearbridge, til Reuters.

- Den eneste måde et renteløft i juni kommer til at være i spil, er, hvis du ser større end ventede lønstigninger og inflation, siger han.

Den amerikanske rente ligger lige nu i intervallet 5,00-5,25 pct. efter ti løft i rap. Trefjerdedele af markedsdeltagerne venter, at renten bliver fasthold på juni-mødet.

APPLE MOD REKORD

Aktien i Apple ligger 0,7 pct. højere i formarkedet i 181,33 dollar. Og holder plusset dagen ud, er der kursrekord til aktien.

Aktien er steget fra niveauet 129,93 dollar i år, og markledsværdien for koncernen bag iPhone ligger på omkring 3000 mia. dollar.

NVIDIA I VEJRET

Chipkæmpen Nvidia indikeres at stige 1,6 pct. efter torsdagens fremgang på 5,1 pct. Dermed fastholder koncernen sin fremgang efter en enkelt svale onsdag, hvor aktien gik 5,7 pct. tilbage. Stigningerne kommer i kølvandet af kvartalsregnskabet, som overrumplede markedet med en salgsprognose for andet kvartal, der lå mere end 50 pct. over konsensus.

Aktien i Nvidia er steget 30 pct. siden regnskabet.

Lululemon ligger til et plus på 14,3 pct., når handlen går i gang, efter sportstøjkoncernen opjusterede sine forventninger efter sit første kvartal efter lukketid torsdag.

Prognosen for omsætningen for hele regnskabsåret lyder nu på et interval mellem 9,44 og 9,51 mia. dollar mod tidligere i området mellem 9,30 og 9,41 mia. dollar.

På forhånd var der blandt analytikerne ventet en omsætning på 9,36 mia. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Buddet på indtjeningen per aktie ses samtidig lande i 11,74-11,94 dollar mod oprindeligt 11,50-11,72 dollar. På Wall Street var konsensus forud for opjusteringen en indtjening per aktie på 11,73 dollar.

Lululemon, blandt andet kendt for at designe og sælge yoga-tøj, oplevede desuden i sit første kvartal en stigning i omsætningen på 24 pct. til 2,00 mia. dollar mod ventede 1,93 mia. dollar.

LOREN MODTAGELSE AF BROADCOM

Chipproducenten Broadcom ligger uændret i formarkedet, selv om koncernen sent torsdag leverede et bedre end ventet andet kvartal og lidt mere optimistisk prognose for salget i tredje, end analytikerbuddet på Wall Street.

Broadcom regner med en omsætning i tredje kvartal på 8,85 mia. dollar, mens konsensus ifølge Bloomberg News lyder på 8,76 mia. dollar.

- Vores prognose for tredje kvartal forudser vækst fra år til år, hvilket afspejler fortsat lederskab inden for netværk, da vi understøtter en afmålt opstart inden i store AI-netværk, udtaler topchef i Broadcom , Hock Tan, i regnskabet.

I andet kvartal endte omsætningen samtidig på 8,73 mia. dollar, en stigning på 8 pct. på årsbasis, hvilket var marginalt over forventningen på 8,72 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje