Eurozonens vækst er gået i stå - men rentestigning på vej fra ECB

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 11:50  |  

Væksten i eurozonen er gået helt i stå og var negativ med 0,1 pct. i årets første tre måneder, viser den endelige opgørelse torsdag.

Der var ventet en vækst på 0,0 pct. i første kvartal i forhold til kvartalet før, hvor økonomien også skrumpede med 0,1 pct.

- Væksten i eurozonen er gået totalt i stå. Og tilmed med et lille minus foran. Det betyder, at eurozonens økonomi står med benene i teknisk recession, skriver Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, i en kommentar til opgørelsen fra Eurostat.

Han understreger dog, at der er tale om kun meget små fald i BNP og dermed en meget mild teknisk recession.

- Dagens tal bør ikke give anledning til nogen stor katastrofestemning. En del peger fortsat på, at der er en blød landing i sigte. Tillidsindikatorer viser sig fra sin pæne side, og det er bestemt ikke umuligt, at økonomien igen er begyndt at vokse i kvartalet, som vi står i her og nu, siger cheføkonomen om udviklingen.

Jeppe Juul Borre mener, at den stillestående vækst sådan set er godkendt i lyset af den stribe af udfordringer, som ramte gennem 2022 med en tårnhøje, kraftigt stigende renter samt stor økonomisk usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine.

- Alligevel har økonomien i eurozonen formået at vokse sammenlignet med for et år siden og er i dag 1,0 pct. større end samme tidspunkt for et år siden, påpeger han.

RENTESTIGNING I VENTE

Jeppe Juul Borre venter ikke, at dagens opgørelse vil få Den Europæiske Centralbank, ECB, til at tøve med at sætte renten op i næste uge.

- Med en renteforhøjelse på næste torsdag vil renten stryge op i det højeste siden 2001. For et år siden var renten i minus 0,50 pct. , og er i dag er den på 3,25 pct. Vi forventer, at ECB forhøjer renten med yderligere 0,25 procentpoint om ret præcist en uge. Renteforhøjelserne er med til at dæmpe aktiviteten i økonomien, som er nødvendig for at få bugt med den høje inflation, skriver han i kommentaren.

Markedet venter da også et renteplus om en uge. Ifølge Bloomberg News peger handelen med rentefutures på en sandsynlighed på 93,8 pct. for en rentestigning på torsdag.

Sætter ECB renten op, så følger den i fodsporene på henholdsvis den australske og den canadiske centralbank, der begge i juni har hævet renterne.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer