Maersk Supply Service siger farvel til 130 ansatte

Udgivet den 28-08-2023  |  kl. 14:48  |  
Arkiv: Foto

Forretningen bliver skåret til hos Maersk Supply Service, der tidligere på året fik nye ejere i form af A.P. Møller Holding, der overtog selskabet fra Mærsk-koncernen.

Efter det følger nu en omfattende omstruktureringsplan, der også betyder et farvel til omkring 130 medarbejdere over de næste to år. Hertil stopper to nuværende ledere i Maersk Supply Service ved udgangen af september i år.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet mandag.

Maersk Supply Service omstrukturerer forretningen og vil fremover fokusere på færre forretningsområder inden for offshoreindustrien og geografiske regioner.

- Vi vil opbygge skala i de markeder, vi opererer i for at blive mere konkurrencedygtige. For at gøre det, vil vi fokusere på de mest attraktive fremtidige markeder, der passer bedst til Maersk Supply Service, siger Christian Ingerslev, der har været administrerende direktør i selskabet siden maj.

Inden da havde han en tilsvarende stilling hos Maersk Tankers.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder