Analytiker: Risiko for ridser i de finansielle markeders guldlok-scenarie

Udgivet den 12-12-2023  |  kl. 09:58  |  

Tirsdagens og muligvis også ugens vigtigste nøgletal er de amerikanske forbrugerpriser i november. På lidt længere sigt venter markedet et såkaldt guldlok-scenarie, hvor inflationen aftager uden en recession, men der er en risiko for, at kerneinflationen viser sig mere robust i november.

Det vurderer Kim Fæster, der er chefanalytiker i Jyske Bank.

- Vi venter generelt, at kerneinflationen i USA aftager i de kommende kvartaler, men der er en risiko for, at november-tallene viser en mere robust kerneinflation, skriver Kim Fæstner i en kommentar.

Økonomerne venter en stigning i de underliggende forbrugerpriser på 0,3 pct. fra oktober til november ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg. Det vil fastholde kerneinflationen på 4 pct.

De underliggende forbrugerpriser er opdelt i tre store undergrupper: varepriser, huslejer og servicepriser eks. husleje.

I oktober var det især de sidste to grupper, der pressede stigningen i de underliggende forbrugerpriser til 0,2 pct. Ifølge Kim Fæstner er der dog en risiko for en stærkere stigning i november.

- I oktober var det hotelpriser, der trak ned i huslejerne, men hotelpriserne forventes at stige i november. Samtidig så vi faktisk en tiltagende stigning i lejernes udgifter til boligen i oktober. Så der er en risiko for et stærkere prisløft fra huslejerne i november, skriver Kim Fæstner.

- Men generelt venter vi, at huslejerne vil bremse op i de kommende kvartaler, og da huslejer bidrager med 75 pct. af kerneinflationen, så vil det presse kerneinflationen ned, fortsætter han.

I november faldt benzinpriserne 5 pct. Faldet vil være med til at trække de samlede forbrugerpriser ned, men samtidig stiger fødevarepriserne.

- Der er udsigt til uændrede samlede forbrugerpriser i november, og det vil få inflationen til at bremse yderligere op til 3,1 pct. Fødevarepriserne stiger fortsat til trods for et solidt fald i råvarepriserne, men vi venter dog, at faldet i råvarepriserne slår igennem på fødevarepriserne, skriver Kim Fæstner.

De samlede forbrugerpriser ventes at være uændrede i november fra oktober, og på årsbasis ventes inflationen at aftage til 3,1 pct. fra 3,2 pct. ifølge Bloomberg-konsensus.

Inflationsudviklingen er afgørende for den pengepolitiske kurs hos amerikanske centralbank, Federal Reserve, som onsdag afslutters et todages møde. Der er dog ikke forventninger om rentenedsættelser foreløbigt - før et stykke ind i 2024.

- Hvis inflationen aftager, vil det åbne op for rentenedsættelser på sigt fra Federal Reserve, og det vil være positivt for både aktier og obligationer, lyder det fra Kim Fæstner.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Kobberprisen falder til laveste niveau i otte uger efter svage nøgletal fra Kina
17:52 Europa/lukning: Topdanmark tog toppen efter tilbud mens bejleren Sampo blev sendt ned
17:07 Kina kulegraver europæisk svinekød under fortsatte spændinger med EU
17:05 Mandagens obligationer: Renter gør lille comeback efter stort dyk
17:04 Mandagens aktier: Forsikringsaktier blæste til vejrs efter opkøbstilbud på Topdanmark
16:45 Bavarian sender vaccineansøgning til amerikanske myndigheder
15:58 Spar Nord følger trop og sænker renten
15:47 USA/åbning: Politiske bekymringer giver rød start mens Nasdaq jagter spinkel rekord
15:32 Valuta: Euro hænger fast i svækkelse mens politisk uro i Frankrig presser
15:29 ECB's Lagarde holder øje med markederne efter fransk turbulens
14:40 USA/tendens: Teknologi viser igen styrke - Nasdaq jagter rekord i ventet grøn start
14:36 Novos ugentlige insulin bliver lanceret i Canada
13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri