Europa/aktier: Skifter retning igen - nu til minus - frem mod ECB-møde

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 12:58  |  

Efter seks handelsdage med daglige skift mellem frem- og tilbagegang skifter de europæiske aktier torsdag til minus efter et plus på 1,2 pct. efter onsdagens aktiehandel.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks mister tidligt torsdag eftermiddag 0,2 pct. til 475,99.

Det sker frem mod dagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, som ventes at munde ud i en ændret rentesats på 4,0 pct. for den toneangivende indlånsrente. Men ikke desto mindre har udsigten til rentemødet ifølge nyhedsbureauet Reuters trukket handlerne tilbage fra de mere risikobetonede investeringer.

Efter rentemeddelelsen fra ECB holder bankens topchef, Christine Lagarde, pressemøde, hvor markedet vil spejde efter signaler for ECB's timing af de ventede rentelettelser, spår Reuters.

NOKIA I TOPPOSITION

Selskabsspecifikt og uafhængigt af udfaldet af rentemøde har blandt andet den finske netværksproducent Nokia torsdag bragt sig selv i rampelyset med et regnskab for fjerde kvartal, som overhalede markedets forventninger.

Omsætningen faldt ellers mere end ventet med 23 pct. til 5,71 mia. euro, hvor analytikerkonsensus lå på 6,19 mia. euro, men bedre indtjeningsmarginer end ventet efterlader omvendt et positivt indtryk. Den justerede driftsmargin endte i kvartalet på 14,8 pct. mod estimeret 12,5 pct. af analytikerne. Positivt er det også, at Nokia melder om tegn på en stabilisering af af forretningsmiljøet "med en bedring i ordretendenser".

Aktien løftes 7,9 pct i toppen af Stoxx 600-indekset.

FLSMIDTH-RIVAL MELDER OM STABIL EFTERSPØRGSEL

Af mere danske relevans har svenske Sandvik rapporteret en stabil efterspørgsel i sin mineforretning, der konkurrerer med danske FLSmidth, mens billedet er mere broget i andre dele af forretningen. Ser man alene på mineforretningen, leverede Sandvik i fjerde kvartal en justeret driftsindtjening, EBITA, på 3,47 mia. svenske kr., som svarer til omkring 2,27 mia. danske kr. Aktien stiger 0,4 pct.

Med på plussiden i Stoxx-indekset er også den svenske storbank SEB, som tjente flere penge i fjerde kvartal, men som ikke nåede ikke helt op på analytikernes forventninger.

Nettorenteindtægterne endte i kvartalet på 12,1 mia. svenske kr., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret nettorenteindtægter på 12,23 mia. svenske kr.

Til gengæld var posten netto af finansielle transaktioner 11 pct. bedre end ventet på 2,39 mia. svenske kr.

Bankaktien stiger 4,9 pct. på børsen i Stockholm.

Anderledes ringe klarer britiske IG Group Holding sig. Handelsplatformen, som udbyder finansielle produkter taber 8,0 pct. efter præsentation af et halvårsregnskab med faldende overskud og varsel om, at de ufavorable markedsvilkår er fortsat ind i tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst