Asien: Investorer genoptager udsalg i både Japan og Kina

Udgivet den 26-01-2024  |  kl. 06:53  |  

De asiatiske aktiemarkeder vender igen den tunge ende nedad med fald i såvel Tokyo som Hongkong og Shanghai trods indikationer om pengepolitisk normalisering i Japan og løfter om stimulus fra Kina.

En positiv afslutning på Wall Streets handel torsdag er blevet solidt manet i jorden af et skuffende regnskab fra tech-giganten Intel efter lukketid, og futuresmarkedet indikerer fredag morgen kursfald på 0,3-0,8 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Den japanske centralbank, Bank of Japan, er kommet tættere på at forlade den ultralette pengepolitik og massive stimulus. Det fremgår af referatet fra decembers møde i banken i Tokyo.

Men forventningerne har fået et knæk fredag, hvor forbrugerpriserne i Tokyo, der er ledende for den samlede japanske inflation, faldt til 1,6 pct. og dermed langt under centralbankens mål.

Nikkei 225 og Topix-indekset falder henholdsvis 1,4 pct. og 1,3 pct.

Også de kinesiske markeder ligger markant underdrejet trods meldinger om snarlige støttetiltag.

- Vi forbliver forsigtige over for Kina. Vi ser beviser for salg induceret af strukturerede "snebolds-effekt" produkter, især fra onshore-kinesiske kilder. Det blander sig med salg, der er drevet af fondsnedlukninger samt vedvarende usikkerhed om Beijings engagement i markederne. Det ser ud til, at nogle investorer opgiver markedet, siger porteføljeforvalter John Pinkel fra Indus Capital i San Francisco ifølge Reutes.

Shanghai Composite falder 0,2 pct. og CSI 300 dropper 0,6 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong dykker 0,7 pct.

Kospi-indekset i Sydkorea er i plus på 0,7 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med en gevinst på 0,4 pct., mens børsen i Taipei lukker med et plus i Taiex-indekset på 0,7 pct.

Børserne i Sydney og i Mumbai har begge været lukket for lokal helligdag fredag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,4
Topix -1,3
Hongkongs Hang Seng -0,7
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex -0,1
Sydkoreas Kospi +0,7
Indiens BSE Sensex Lukket
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 Lukket

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen
11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024