Tryg-rivaler i Norge har haft travlt efter ekstrem vejrbegivenhed

Udgivet den 02-02-2024  |  kl. 07:29  |  

Det norske forsikringsselskab Gjensidige har haft travlt med at hjælpe kunder og skadesbehandle efter den ekstreme vejrbegivenhed "Ingunn", der gav kraftige storme og orkaner langs de norske kyster og på udsatte steder.

Ifølge det norske Meteorologisk Institut er vejrbegivenheden nu slut, men målingerne viser med al tydelighed, at der har været smæk på flere steder.

I Kvaløyfjellet i Sømna ser der ud til at være blevet sat norsk rekord for middelvind med 54,4 m/s, hvilket er langt over orkanens grænse på 32,6 m/s, skriver instituttet.

Frem til torsdag eftermiddag havde Gjensidige registreret næsten 180 skadesanmeldelser. I Nordland nærmede tallet sig 50, og i Trøndelag havde det passeret 80, oplyser skadesdirektør hos Gjensidige Pål Vermedal til Ytringen.no.

- Mange har ikke haft tid til at anmelde skaderne, og erfaringen viser, at der er mange skader efter en storm. De fleste skader har været på tagkonstruktioner, og ting kan blive beskadiget, efter at løse tagsten er faldet ned. Nogle har også fået vand ind gennem utætte tage eller vægge, siger Vermedal ifølge mediet.

Gjensidige er markedsleder i Norge med en andel på 26,4 pct. af det samlede forsikringsmarked. Herefter følger IF med en markedsandel på 25,6 pct. og danske Tryg med 11,8 pct.

Ligesom i Danmark har der i Norge de seneste måneder været flere vejrbegivenheder, der har skabt ekstra travlhed hos forsikringsselskaberne.

- Der har været mange store vejrbegivenheder i løbet af det sidste halve år. Det betyder desværre, at mange mennesker vil opleve længere ventetider end normalt. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe vores kunder så hurtigt som muligt, og vi prioriterer de mest akutte tilfælde - og vi handler med det samme, hvor det er fysisk muligt, siger Pål Vermedal.

Hos det mindre norske forsikringsselskab Frende Forsikring meldes umiddelbart om færre skader end frygtet, men frem til torsdag kl. 15 havde det registreret 60 skader efter "Ingunn".

- Det er før, vi har modtaget hovedparten af anmeldelserne fra nord, hvor der er områder, hvor folk stadig frarådes at gå ud, sagde Heidi Tofterå Slettemoen, kommunikationschef hos Frende, torsdag til Ytringen.

Samtidig er der mange, der endnu ikke har haft mulighed for at tjekke deres hytter og bådehuse, og som endnu ikke har haft mulighed for at opdage omfanget af skaderne.

- Vi forventer flere skader i løbet af aftenen, natten og i morgen, men indtil videre er det mindre skader end frygtet, tilføjede hun.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne