Bavarian-CFO om fortsat faldende kurs: Nogle havde sat næsen op efter aktietilbagekøb

Udgivet den 06-03-2024  |  kl. 09:07  |  
Arkiv: Foto

Pengene vælter ind i Bavarian Nordic, der netop har leveret det største overskud og den største omsætning nogensinde.

Alligevel er aktiekursen primært nedadgående, og det gælder ikke mindst siden selskabets kapitalmarkedsdag mandag i sidste uge. Her var målet at udstikke retningen for fremtiden og give investorerne et indblik i, hvordan pengene skal bruges fremover.

- Det synes jeg egentlig, at vi lykkedes med, og det var også det indtryk, vi fik, da vi talte med investorer. Jeg synes egentlig vi er lykkedes med det, og så er der måske nogle, der havde ønsket andre nuancer, siger Henrik Juuel, der er finansdirektør i Bavarian Nordic.

Markedets reaktion afspejler dog noget andet. Før åbningen onsdag er aktien faldet 15 pct. til 149,70 kr. sammenlignet med dagen før kapitalmarkedsdagen, der blev afholdt 26. februar. Og hver eneste dag siden kapitalmarkedsdagen, har Bavarian Nordic sluttet dagen i rødt.

Ifølge Henrik Juuel hænger det højst sandsynligt sammen med, at markedet havde ønsket sig aktietilbagekøb og udbytte, som både var et tema op til og på dagen. Her gjorde ledelsen det dog klart, at det tidligst kan blive aktuelt fra 2026, da Bavarian Nordic i første omgang skal betale penge tilbage til GSK og Emergent Biosolutions, som den danske producent har købt vaccineporteføljer fra.

- Jeg tror, at nogen havde sat næsen op efter, at nu skulle vi til at bruge vores penge på at købe aktier tilbage, konstaterer Henrik Juuel.

- Vi har forsøgt gennem vores kapitalmarkedsdag at vise lyset for enden af tunnelen, men også lade markedet forstå, at vi over det næste halvandet års tid har nogle forpligtelser til at betale store beløb tilbage til GSK og Emergent Biosolutions, siger han videre.

I 2024 ventes det at løbe op i 1,8 mia. kr., fremgår det af Bavarian Nordics prognose.

Det danske vaccineselskab overtog sidste år en vaccineportefølje fra Emergent Biosolutions og tilbage i 2019 skete det samme med GSK som sælger.

- Det vil vi gerne sikkert i mål med, og det har vi rigeligt med penge til at gøre, men det er ikke det rigtige tidspunkt lige nu, siger Henrik Juuel.

Onsdag, hvor det fulde årsregnskab er lagt frem, stiger aktien kort efter åbning 5,3 pct. til 157,60 kr. og bryder dermed en stime af seks negative dage.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst