Novo nærmer sig data fra vigtigt studie i fedtlever

Udgivet den 07-03-2024  |  kl. 14:41  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk kan om alt går vel være på vej ind på endnu et stort marked med milliardsællerten Semaglutid, der indgår i vægttabsmidlet Wegovy og Ozempic mod type 2-diabetes.

Et fase 3-studie med Semaglutid til behandling af fedtlever, eller MASH, nærmer sig sin afslutning på første del - et 72 uger langt studie med 1200 patienter.

- Der kommer data i løbet af i år. Det kan give os mulighed for, at tilbyde Semaglutid som behandling af en lang række sygdomme, ikke kun diabetes, og svær overvægt, men også hjerte-kar-sygdom og leversygdom siger Martin Holst Lange, udviklingsdirektør i Novo Nordisk, torsdag på selskabets kapitalmarkedsdag.

Tidligere i år har Novo således vist positive resultater fra et hjerte-kar-studie med Semaglutid, der viste, at midlet reducerede risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser i overvægtige med registreret hjerte-kar-sygdom.

De kommercielle perspektiver inden for fedtlever er umiddelbart store. I alt er der ifølge 22 mio. patienter at gå efter. Udfordringen er dog, at de er svære at diagnosticere.

- Så det vi har tænkt os i forhold til at kommercialisere markedet, handler om at skabe opmærksomhed, siger Camilla Sylvest, koncerndirektør med ansvar for Novos strategi, torsdag på selskabets kapitalmarkedsdag.

Hun peger desuden på, at der skal arbejdes på, at forbedre de diagnostiske test, der skal afsløre sygdommen.

- Så vi arbejder sammen med en række selskaber i ikke-eksklusive aftaler, for at sikre, at der sker en udvikling inden for testområdet, der er mindre invasive end en leverbiopsi, siger Camilla Sylvest.

For at diagnosticere skal man i dag foretage leverbiopsi, hvor der udtages et stykke væv fra leveren.

Herhjemme er også Zealand Pharma sammen med sin tyske partner Boehringer Ingelheim langt i udviklingen af lægemiddelkandidaten Survodutid til behandling af fedtlever, eller MASH.

De to selskaber præsenterede i slutningen af februar, hvad de betegnede som "skelsættende resultater" i MASH fra et fase 2-studie.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst