DFDS BESTILLER YDERLIGERE 100 E-LASTBILER FOR AT MØDE VÆKST I EFTERSPØRGSEL FOR GRØN TRANSPORT

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 08:45  |  
INVESTOR NEWS nr. 19 - 18. marts 2024
 

For at dekarbonisere og imødekomme kunders stigende efterspørgsel efter lavemissionsløsninger til vejtransport har DFDS bestilt yderligere 100 e-lastbiler (elektriske lastbiler) gennem en leasingaftale med Volvo Trucks til levering i 2024 og 2025.

De nye e-lastbiler vil blive indsat på markeder over hele Europa, hvor e-lastbiler allerede er i drift, samt nye markeder som Storbritannien, Irland og Norge for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter lavemissionstransportløsninger.

Indsættelsen af e-lastbiler i 2023 har vist sig at være et kommercielt levedygtigt initiativ, der tiltrækker kunder og partnere, der værdsætter bæredygtighed og fremsynede løsninger. Markedspenetrationen har til at starte med været højest i Norden, men kundeinteressen er også støt stigende i resten af Europa.

Den nye ordre, sammen med løbende investeringer i lade-infrastruktur, positionerer DFDS som en frontløber i den grønne omstilling af Europas tunge transportsektor. At være blandt de første, der tilbyder e-lastbilløsninger i større skala, giver fordele på transportmarkedet, der er i hastig udvikling, da flere og flere virksomheder søger at dekarbonisere deres forsyningskæder.

DFDS' samlede e-lastbilflåde er nu øget til 225, hvoraf 95 nu er i drift i Sverige, Danmark, Litauen, Belgien og Holland. DFDS' e-lastbiler reducerede drivhusgasemissionerne med 1.516 tons (Well-to-Wheel) i 2023.

De nye e-lastbiler er Volvo FH Electric og Volvo FM Electric, der kan transportere en maksimal vægt på 44 tons (Gross Combination Weight) og køre op til 300 km, når de er fuldt opladet.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 13.200 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.

Vedhæftet fil

DFDS_DK_NR_19_18_03_2024_ELEKTRISKE_LASTBILER

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling