Aktier/åbning: Carlsberg holder C25 oven vande i stille påskemarked

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg holder med en pæn stigning det danske C25-indeks i positivt terræn far starten af mandagens aktiehandel, hvor nyhederne er få og små og aktiviteten derefter.

Udsvingene er ganske begrænsede, og samlet set stiger C25-indekset efter omtrent ti minutters handel med 0,1 pct. til 1952,50.

Carlsberg tager det største udsving i eliteindekset med sin stigning på 1,8 pct. til 943,80 kr. - uden større nyheder som forklaring.

Internationalt svingede de amerikanske aktier en del efter dansk lukketid fredag, men slutniveauet på Wall Street svarede alligevel stort set til indeksværdien, da de danske markedsdeltagere gik på weekend eller påskeferie fredag eftermiddag.

De asiatiske aktier har haft en blandet start på ugen, mens mange internationale investorer afventer ugens eneste rigtigt vigtige nøgletal - PCE-kerneprisdeflatoren i USA, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

Men tallene kommer først fredag, hvor både det danske og amerikanske marked er lukket, så markedsreaktionen må vente til anden påskedag, mandag i næste uge, hvor markedet på Wall Street er tilbage i fuldt vigør.

NYE KURSMÅL TIL COLOPLAST OG GN

Medicoselskabet Coloplast har fået løftet kursmålet til 970 kr. fra 800 kr. af canadiske RBC. Anbefalingen fortsat lyder på det neutrale "sector perform".

Coloplast stiger med 0,1 pct. til 932,80 kr. fra start mandag.

Zealand Pharma er i en gunstig position med en pipeline, der potentielt kan skabe tre vægttabsmidler inden 2030. Det vurderer selskabets bestyrelsesformand, Martin Nicklasson, over for Børsen.

Samtidig er selskabet ifølge den tyske bank Berenberg "en interessant fusions- og opkøbsmulighed for store medicinalvirksomheder, der ønsker at opbygge en fedmepipeline."

Zealand Pharma, der har haft raketfart på i den seneste periode, falder fra start med 0,5 pct. til 715,50 kr.

Høreapparat- og headsetkoncernen GN har fået skruet en anelse op for kursmålet hos Nordea.

Nu lyder målet på 220 kr. mod tidligere 215 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på "køb".

GN, der havde en god sidste uge, stiger 0,03 pct. til 182,20 kr. tidligt mandag.

Blandt de små aktier har Shape Robotics meldt om flyttedag i ledelsen. Den nuværende topchef, Andre Fehrn, træder tilbage som topchef for i stedet igen at blive finansdirektør.

Han overlader posten til den nuværende salgsdirektør, Mark Abraham, med effekt fra 1. maj.

Der sker på eget initiativ, understreger selskabet.

Shape Robotics-aktien falder dog med 3 pct. til 42,70 kr. tidligt mandag efter meldingen.

HØGEN BOSTIC IGEN I ILDEN

Af andre ting, der kan påvirke det danske aktiemarked, er en tale fra chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i Atlanta, Raphael Bostic.

Bostic, der har stemmeret i Federal Reserve pengepolitiske udvalg - Federal Open Market Committee (FOMC) - sagde så sent som fredag, at han nu blot venter en enkelt rentereduktion i år, samt at den meget vel kan falde senere end hidtil antaget.

Raphael Bostic hører til blandt mellemvægterne, når det gælder høgene i FOMC's boksering, og han har hidtil indikeret, at han fandt to rentenedsættelser passende i år.

Det står i modsætning til renteudvalget som helhed, der stadig indikerer tre reduktioner i år på hver 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA