FLSmidth vinder serviceaftale på mineudstyr i Chile

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 10:15  |  
Aktie tabel

Industrikoncernen FLSmidth har vundet en mangeårig serviceaftale på mineudstyr i Chile.

Det oplyser selskabet i en meddelelse mandag.

Kunden beskrives som et ledende chilensk mineselskab, der udvinder jernmalm. Serviceaftalen dækker fem såkaldte HPGR'er, der knuser partikler, fordelt på selskabets tre miner i Chile.

- Den nye serviceordre på disse fem HPGR'er, som oprindeligt er blevet installeret af en anden udstyrsleverandør, beviser, at FLSmidths HPGR-servicetilbud er blandt de mest attraktive på markedet, skriver FLS i meddelelsen.

FLS har allerede tidligere leveret udstyr til kunden.

Aktien ligger uændret i 363,20 kr. mandag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯