Aktier/tendens: Nordea topper dagsordenen efter solidt regnskab

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 08:18  |  

Regnskabssæsonen er oppe i omdrejninger, og torsdag er investorernes fokus rettet mod Nordens største finanshus, Nordea, der har løftet sløret for et solidt overskud i årets første kvartal i de tidlige timer.

Internationalt faldt de amerikanske aktier efter dansk lukketid onsdag, men torsdag morgen lapper futursmarkedet lidt på stemningen.

De asiatiske markeder har været entydigt positive torsdag morgen, mens de amerikanske indeksfutures indikerer stigninger i de tre toneangivende amerikanske indeks i størrelsesordenen 0,2-0,4 pct.

Den tyske DAX-future, der er en god indikator for det danske aktiemarked, stiger samtidig godt 0,1 pct.

Det danske eliteindeks, C25, lukkede onsdag med et fald på 0,4 pct. i 1880,50.

Nordea har fremlagt regnskab for først kvartal, og finanshuset kom ud af årets første tre måneder med et overskud på 1361 mio. euro. Det er ikke alene over de 1123 mio. euro, som banken tjente i samme periode sidste år, men også solidt over analytikerne forventede 1186 mio. euro.

Det er især omkostningerne, der overrasker positivt ved at være klart lavere end ventet og klart lavere end i første kvartal sidste år. De samlede indtægter slog samtidig konsensus.

Nordea gentager forventningerne til 2024 om en egenkapitalforrentning på over 15 pct. Egenkapitalen blev forrentet med 18,1 pct. i første kvartal.

Nordea lukkede i 79,12 kr. i København onsdag efter enstigning på 1,5 pct.

Forsikringskoncernen Topdanmark har fået løftet anbefalingen hos britiske HSBC til "hold" fra "sælg". Samtidig øges kursmålet til 290 kr. fra 265 kr.

Ændringen kommer i kølvandet af Topdanmarks solide regnskab for første kvartal tirsdag, der viste bedre takter end ventet.

Topdanmark steg 2 pct. onsdag til 310,80 kr.

Forsikringskollegaen Tryg kan komme under lidt teknisk pres i forbindelse med, at udbyttet for første kvartal på 1,95 kr. per aktie fragår. Udbyttet blev annonceret i forbindelse med regnskabet for første kvartal i går, onsdag.

Selve regnskabet var til den pæne side i forhold til konsensus, men aktien endte med et fald på 0,1 pct. til 138,90 kr.

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har fået sænket kursmålet til 235 kr. fra 295 kr. af den amerikanske investeringsbank Jefferies.

Anbefalingen er fortsat "køb", og der er da også et godt stykke vej fra onsdagens lukkekurs på 149 kr., der blev resultatet af et fald på 2,1 pct.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vurderer, at der gennem andet kvartal vil være mangel på Eli Lillys diabetesmiddel Mounjaro og vægttabsmedicin Zepbound på grund af begrænset udbud. Det kan blive til en fordel for Novo Nordisk, da de to medicinalmastodonter konkurrer intenst om samme markeder.

Novo Nordisk lukkede onsdag med en stigning på 0,4 pct. i 871,30 kr.

Royal Unibrew har fået skåret kursmålet ned til 570 kr. fra 600 kr. af Nordea.

Anbefalingen er uændret "køb". Aktien steg onsdag 1,8 pct. til 434 kr.

Vestas og Ørsted er i de amerikanske politikernes vold i USA, ikke mindst hvis tidligere præsident Donald Trump kommer til magten igen. For Trump ser ikke det store lys i vedvarende energi, og onsdag var han igen ude med riven over for vindsektoren, da han mødtes med en række chefer fra olie- og gassektoren.

Vestas faldt 0,7 pct. til 176,30, mens Ørsted droppede 2,0 pct. 375,90 kr.

Den franske fødevareproducent Danone slog samtlige analytikeres forventning i første kvartal, og det kan smitte af på Novonesis, der har Danone som storkunde.

Novonesis-aktien lukkede med et plus på 0,6 pct. onsdag i 384,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600
12:34 Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal
12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation