Obligationer/tendens: Stille start i sigte inden indkøbscheferne får ordet

Udgivet den 23-04-2024  |  kl. 07:07  |  

Tirsdag står i den grad i indkøbschefernes tegn, når der i dagens løb kommer nye temperaturmålinger fra nær og fjern.

Vigtigst bliver de europæiske temperaturmålinger, der også er kendt som PMI-indeks. Det vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- De europæiske PMI-tal har i de sidste måneder været lidt stærkere end ventet. Det er især servicesektoren, der har vist tænder. Arbejdsmarkedet i eurozonen er stramt, og købekraften vender tilbage, i takt med at inflationen er kommet ned, og lønstigningerne er kommet op i gear. Det er positivt for europæiske økonomi, skriver han.

Der er i den foreløbige opgørelse for april ventet en fremgang i eurozonen. PMI-indekset for industrien ventes at være steget til 46,5 fra 46,1, og service-PMI'en ventes at være steget til 51,8 fra 51,5. Samlet er ventet en aflæsning på 50,7 fra 50,3.

Skulle indeksene gå tilbage, kan det øge forventningerne til rentesænkelser i eurozonen, vurderer Sydbank. Tallene offentliggøres klokken 10.

Inden da offentliggøres de tyske PMI-tal, der på samme måde ventes at være gået frem i april. Her ventes en samlet aflæsning på 48,4 fra 47,7, når tallene offentliggøres klokken 9.30.

PMI-tallenes tour de chambre rundes af i USA, der offentliggør temperaturmålingerne klokken 15.45. Her er også ventet fremgang i april, om end i mindre grad end i Europa.

I industrien er ventet et PMI på 52,0 fra 51,9, og i servicesektoren ses også 52,0 fra 51,7. Den samlede opgørelse ventes i april at være gået tilbage til 52,0 fra 52,1.

Dertil offentliggøres også nyt om boligsalget i USA, der ventes at være steget 1,1 pct. i marts.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt mandag 2 basispoint til 2,53 pct.

I USA faldt renten på det tilsvarende statspapir et enkelt basispoint til 4,61 pct. mandag, og tirsdag morgen forrentes det i samme niveau på markedet i Tokyo.

Også renten på den toneangivende toårige statsobligation i USA faldt 1 basispoint til 4,97 pct. Niveauet fastholdes tirsdag morgen på markedet i Tokyo.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:24 Europa/aktier: Usikkerhed om Nvidia holder børserne i skak
12:19 Novo bekræfter brand i kontorbygning - slukningsarbejde er i gang
12:00 Obligationer/middag: Renten stiger op til mødereferat og Nvidia-regnskab
11:43 Novo-partner vil splitte firmaet for at følge med efterspørgslen - aktien stiger
11:36 Aktier/middag: Pres på Pandora inden amerikansk chipkæmpe afgør retningen
10:17 Vestas-rival vinder stor ordre på hjemmebanen i Indien
10:03 Norsk tørlastrederi ser strammere marked i sigte i takt med efterspørgselsvækst
09:40 Fald i dansk økonomi ødelægger vækstprognoser
09:14 Aktier/åbning: Rød åbning med Tryg i toppen - Nvidia-regnskab spøger
09:08 Regning for "fat finger" er gjort op: Citigroup får bøde på over en halv milliard kroner
08:52 Obligationer/åbning: Renten kravler op før mødereferat og Nvidia-regnskab
08:30 Britisk rentenedsættelse bevæger sig nærmere trods mindre end ventet inflationsfald
08:10 Britisk inflation højere end ventet - pund styrkes
08:05 Aktier/tendens: Aftenens Nvidia-regnskab holder investorerne på sidelinjen
07:46 Råvarer: Oliepriserne falder for tredje dag efter udsigt til høje renter i længere tid
07:41 Nvidia i rekord op til regnskab: Den gode aktiestemning er på spil
07:14 Dansk Erhvervs forsikringer dækker regningen for Børsen-brand
07:13 Tryg får højere anbefaling
07:06 Obligationer/tendens: Stilstand i vente inden mødereferat og Nvidia-regnskab
06:45 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter