Ørsted-direktør: Ingen planer om at afvige fra udbyttestrategi

Udgivet den 01-11-2023  |  kl. 15:05  |  
Arkiv: Foto

De massive nedskrivninger på mere end 28 mia. kr., som Ørsted onsdag har annonceret, kommer ikke her og nu til at ændre ved selskabets udbyttestrategi.

Sådan lyder det fra Ørsteds topchef Mads Nipper onsdag på en telekonference.

- Vi har ingen planer om at ændre eller afvige fra vores udbyttestrategi, siger han.

Men som det også gælder de øvrige langsigtede målsætninger, skal der først foretages en gennemgang af forretningen, før Ørsted er klar til at melde noget endeligt ud.

- Det er noget, vi stadig er midt i, og vi vil færdiggøre planerne, hvor vi vil give jer et meget større overblik ikke senere end ved regnskabet for fjerde kvartal for at sikre, at vi har det fulde billede, før der drages nogen konklusioner, lød det fra Mads Nipper.

Ørsted gentog ved sin kapitalmarkedsdag i juni sit mål om at øge det årlige udbytte frem mod 2026 med høj encifret pct.vækst og fra 2026-30 med "midt-encifret" pct. vækst.

Der gælder dog det samme som ved målsætningen om at investere 475 mia. kr. frem mod 2030 - også her vil Ørsted først lægge sig fast, når forretningen har været set i sømmene.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder