Aktier/åbning: Tungt Mærsk-dyk holder C25 nede i ellers let positivt europæisk marked

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 09:10  |  
Arkiv: Foto

En helt rød mandag som reaktion på weekendens valg til Europa-Parlamentet bliver tirsdag morgen afløst af en helt afdæmpet start, hvor et tungt dyk til Mærsk dog holder C25 marginalt under udgangspunktet.

Eliteindekset falder i et ellers let positivt europæiske marked med 0,04 pct. til 2007,84 efter omtrent fem minutters handel.

Investorerne har da også travlt med at kigge endnu længere frem, da onsdagen byder på både officielle inflationsdata for maj fra USA og afslutningen på rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Begge dele er begivenheder, der kan rykke på markedet.

Mandag faldt C25-indekset med 0,3 pct. i et overordnet surt marked, efter at weekendens EU-valg pegede på stor fremgang til højrepopulistiske partier i lande som Frankrig og Tyskland.

I Frankrig betød resultaterne også, at præsident Emmanuel Macron fluks udskrev nyvalg til parlamentet, der skal afholdes allerede i slutningen af juni og starten af juli, og det skabte nervøsitet på de finansielle markeder.

Tirsdag er der ingen større nøgletal eller øvrige makrobegivenheder i kalenderen, og det kan give en stille dag på kontoret for investorerne.

- I dag er lidt stilhed før stormen på makrofronten. Der er kun de små virksomheders konjunkturindikator fra USA samt et par taler af ECB-medlemmer, skriver Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.

BANKER FÅR LØFTEDE KURSMÅL

Blandt enkeltaktierne er det også småt med nyhederne tirsdag morgen, hvor både Danske Bank og Nordea dog kan glæde sig over et løftet kursmål hos norske ABG Sundal Collier.

Danske Bank har fået løftet sit kursmål hos ABG til 220 kr. fra 210 kr. Anbefalingen er ifølge Bloomberg News fortsat "hold".

Og for kollegaen Nordea har ABG skruet op til 105,75 kr. fra 97,22 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Også DNB's analytiker Nicolas McBeaths har skruet en smule op for kursmålet til nu 173 svenske kr. mod før 169 svenske kr. Det svarer til et hop til omkring 114 kr. fra omkring 111 kr.

Danske Bank-aktien er startet uændret i 209,30 kr., og Nordea stiger med 0,9 pct. til 84,32 kr.

Blandt de lidt mindre aktier har softwareselskabet Cbrain desuden fået sænket sin anbefaling hos selvsamme ABG, der nu anbefaler at sælge ud af aktierne. Tidligere var anbefalingen i neutralt terræn på "hold".

Kursmålet for Cbrain-aktien er samtidig sænket til 250 kr. fra 310 kr.

Aktien falder med 6,4 pct. til 279 kr. fra start.

Sent mandag blev det luftet, at svenske SEB har løftet sit kursmål for vindmølleproducenten Vestas' aktie til 300 kr. fra 255 kr. Her er anbefalingen uændret "køb".

Vestas-aktien er startet 1,3 pct. højere i 187,25 kr. tirsdag morgen og er dermed øverst i C25-indekset.

MÆRSKS ASIATISKE RIVALER I BAKGEAR

Mærsk-aktierne er også i fokus, idet transport- og logistikselskabets asiatiske - og navnlig kinesiske - konkurrenter alle noter faldende aktiekurser tirsdag.

Særligt i Kina har modvinden været hård i lyset af nye økonomiske bekymringer, og det smitter også af herhjemme.

Mærsks B-aktie falder med 2,6 pct. til 11.985 kr. fra start tirsdag og er dermed helt i bunden af C25-indekset.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/aktier: Afkølet inflation sendte ejendoms- og it-aktier kraftigt i vejret
17:47 Apple sætter sig igen på tronen som verdens største
17:04 Onsdagens aktier: Banker og rentefølsomme aktier festede efter inflationstal
17:01 Onsdagens obligationer: Kraftigt rentefald efter lavere end ventet inflation
16:59 Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op
16:31 ECB's vicechef om renteudsigterne: Når du er i et mørkt rum, må du være meget forsigtig
15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding