Aktier kl. 13.38: C20 fortsætter optur med Carlsberg i front

Udgivet den 25-01-2013  |  kl. 13:39  |  

Det danske C20-indeks ligger fredag eftermiddag højere med 0,8 pct. til 541,07, hvor Carlsberg-aktien ligger i front og hvor den indekstunge Novo Nordisk-aktie også er med til at understøtte fremgangen. Det tyske Dax-indeks løftes 1,3 pct. efter en bedre end ventet erhvervstillidsindikatoren fra Ifo-instituttet, positive kommentarer fra ECB-chef Draghi samt efter en større end ventet tilbagebetaling af LTRO-lån.

Carlsberg løftes 2,2 pct. til 594 kr. Finanshuset Exane BNP Paribas har fredag gentaget sin anbefaling outperform og kursmålet 750 kr.

A.P. Møller - Mærsk ligger 1,1 pct. højere i kurs 46.080. Det samlede containerindeks SCFI faldt fredag 1,44 pct. til 1227,84, og dermed blev det til en lille negativ overraskelse, men ikke noget af betydelig karakter. Fokus er rettet mod tyske Hapag-Lloyd. Shippingavisen Lloyd-List skrev torsdag aften, at Hapag-Lloyd vil hæve sine rater fra Asien til Europa med voldsomme 750 dollar per teu fra 1. marts.

Vestas stiger 1,8 pct. til 38,35 kr. Vestas fik torsdag løftet sit kursmål til 42 kr. fra tidligere 35 kr. hos det britiske finanshus HSBC, som fastholdte sin anbefaling på neutral. I Indien steg konkurrenten Suzlon 16,9 pct. efter en indgåelse af en gældsaftale med den pressede vindmølleproducents banker.

G4S har fået nyt, eftersom den svenske konkurrent Securitas har fået løftet sin anbefaling til køb fra tidligere hold hos den tyske storbank Deutsche Bank. Kursmålet er ligeledes blevet hævet pænt til 68 skr. fra tidligere 54 skr. Det skriver det svenske nyhedsbureau Direkt, som henviser til en analyse fra i dag. Aktierne i G4S ligger 0,3 pct. højere i 24,30 kr.

Topotarget meddelte sent torsdag aften, at selskabet vil offentliggøre kliniske data om belinostat på en præsentation den 26. januar på det 5. årlige T-Cell Lymphoma Forum, som holdes 24.-26. januar 2013 i San Francisco, USA. Det konkluderes, at belinostat er veltolereret og har en favorabel sikkerhedsprofil i behandlingen af patienter med PTCL, samt at belinostat potentielt kan være et veltolereret alternativ i behandlingen af PTCL. Aktierne i Topotarget løftes 7,8 pct. højere i 2,48 kr.

DSV har fået sænket sin anbefaling til neutral fra tidligere outperform hos det irske finanshus Davy. Aktierne i DSV ligger fredag eftermiddag med et fald på 0,7 pct. til 145,80 kr.,

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne