AKTIER - På niveauet, Novo rebounder

Udgivet den 12-04-2002  |  kl. 11:59  |  

Det danske aktiemarked holdt sig fredag på niveauet, efter at ugen har budt på store kursfald. Kort før middag var KFX-indekset steget med 0,46 point til 259,83.

Novo Nordisk reboundede i fredagens marked, efter at aktien er dykket dramatisk efter onsdagens nedjustering fra selskabet. Novo Nordisk er fredag steget med 6,50 kr. eller 2,57 pct. til 259 kr. Der er en følelse i markedet af, at aktien er kommet for langt ned.

TDC falder stadig sammen med resten af den europæiske tele-sektor. Der er intet specifikt, der taler for, at TDC skal længere ned, men sektoren er under pres, og det rammer den danske tele-aktie. TDC ligger kort før middag 3 kr. eller 1,17 pct. lavere i 253 kr.

Der offentliggøres i eftermiddag en række nøgletal fra USA, og de vil være afgørende for, om markedet slutter højere eller lavere.

Udgivet af: NPinvestordk