Aktier/middag: Tunge selskaber trækker C20 op

Udgivet den 03-07-2012  |  kl. 12:27  |  

Pæne takter på de udenlandske aktiemarkeder trækker det danske marked med op tirsdag. Dermed bygges der videre på mandagens pæne stigninger, som kom i hus på trods af skuffende nøgletal fra USA og en kedelig arbejdsløshedsstatistik fra eurozonen.

Det toneangivende danske aktieindeks - C20 - ligger ved middagstid med en stigning på 1,3 pct. i 457,15.

Investorfokus er rettet mod det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, hvor der er lagt op til en reduktion af renten i eurozonen, hvis man skal tro størstedelen af økonomerne, som Bloomberg News har spurgt. Konsensus er en en nedsættelse af refirenten med 0,25 pct.point til 0,75 pct. Baggrunden for investorerne er ønsket om at få gang i den økonomiske udvikling i det kriseramte Europa. Torsdag er der også den månedslige amerikanske jobrapport, som vil give endnu en indikation af situationen i verdens største økonomi.

På selskabssiden fortsætter Novo Nordisk mandagens stigning oven på sidste uges godkendelse af Arena Pharmaceuticals af fedmemidlet Belviq. Samtidig vurderes Bristol-Myers Squibbs køb af Amylin, der har konkurrerende lægemidler til Victoza mod type 2 diabetes, ikke at få negativ indvirkning, men måske snarere give plads til en yderligere udvidelse af markedet for GLP-1 midlerne. Novo Nordisk steg mandag 1,2 pct. og stigningen fortsatte i handlen i New York hvor aktien lukkede i rekordkursen 147,05 dollar svarende til 868,33 kr. Tirsdag i København fortsatte stigningen fra morgenstunden hvor aktien toppede i 875,50 kr. inden papiret satte sig. Ved middagstid koster Novo Nordisk 868,50 kr. eller 1,1 pct. mere end ved dansk lukketid mandag.

A.P. Møller - Mærsks datterselskab Maersk Line Ltd. er blevet valgt som leverandør af serviceydelser inden for transport og distribution til det amerikanske militær i en kontrakt, der har en værdi af 2,1 mia. dollar - eller 12,4 mia. kr. Arbejdet ventes færdiggjort den 31. august næste år, meddeler det amerikanske forsvarsministerium.

Samtidig har det tyske finanshus Berenberg indledt dækning af A.P. Møller - Mærsk. Det er sket med anbefalingen "køb" samt et kursmål på 57.000 kr., hvilket - med tirsdagens udvikling in mente - indikerer et fortsat kurspotentiale på 43,6 pct. A.P. Møller - Mærsks B-aktie stiger 4,3 pct. til 40.480 kr.

FLSmidth har gennemført købet af australske Ludowici. I forbindelse med regnskabet for andet kvartal, som kommer den 15. august, vil FLSmidth offentliggøre nye forventninger til hele regnskabsåret indregnet effekten af overtagelsen af Ludowici, meddeler selskabet. FLSmidth-aktien stiger med 3,2 pct. til 337 kr.

Vestas er fortsat blandt de mest svingende aktier og ligger igen i bunden af C20. Mandag blev hele den store stigning fra fredagens handel blev sat over styr, og tirsdag melder den tyske konkurrent Nordex om, at selskabet har vundet en ny ordre på 57,5 MW til Midtfjellet-projektet i Norge. Vestas-investorerne må igen bide i græsset tirsdag middag, idet aktien falder 0,3 pct. til 29,71 kr.

Entreprenørselskabet Per Aarsleffs datterselskab Wicotec fusionerer med entreprenørselskabet Kirkebjerg for derigennem at skabe en stor og konkurrencestærk installationsentreprenør. Per Aarsleff kommer til at sidde på 80 pct. af det nye selskab, mens brødrene Aksel og Henrik Frandsen ejer de resterende 20 pct. Aarsleff-aktien stiger 1 pct. til 408 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje